Da forskere fra Copenhagen Trial Unit i februar i år viste, at SSRI stort set er virkningsløs, og at medicinen kan være farlig, affødte det voldsomme reaktioner fra førende psykiatere. Men disse psykiatere har tætte forbindelser til medicinalindustrien.
Af Gitte Rebsdorf, gitte@psykiatriavisen.dk
Kan man stole på psykiatere, der er betalt af medicinalindustrien? Det spørgsmål er endnu engang aktuelt, efter at forskere fra Copenhagen Trial Unit på Rigshospitalet er blevet mødt af voldsom kritik fra psykiatere. Disse psykiatere har tætte forbindelser til industrien, og får millioner af kroner til deres forskning.
Sagen begynder en vinterdag i februar i år, da et forskerhold fra Copenhagen Trial Unit ved Rigshospitalet med Janus Christian Jakobsen i spidsen dokumenterer, at der stort set ikke er nogen effekt af SSRI, og at pillerne kan forårsage alvorlig skade. Forskningen fører til en voldsom offentlig debat, for betyder det, at de godt 400.000 danskere, som får ordineret SSRI, også kendt som lykkepiller, er blevet fejlbehandlet med fare for deres liv?
Nej forsikrer psykiaterne, som i årevis har forsvaret brugen af SSRI.
Overlæge Poul Videbech fra Psykiatrisk Center Glostrup siger i et interview til Politiken den 9. februar, at der ikke er grund til bekymring.
»Patienter, der ingen effekt oplever, eller som får det skidt, stopper jo igen. Dummere er hverken de eller deres læge. På den måde er det ikke min erfaring, at problemet med overforbrug af depressionsmedicin er frygteligt stort«, siger han.
Men Poul Videbech har igennem mange år haft tætte forbindelser til medicinalindustrien, og det har han fortsat. Danmarks eneste kliniske professor i depression, som han bliver betegnet i Politiken, fik alene sidste år omkring to millioner kroner fra Lundbeckfonden til forskning i depression.
Mangel på gennemsigtighed
Mens denne uenighed står på, undersøger PsykiatriAvisen, hvordan pillerne virker. Vi taler med brugere, behandlere og forskere. Vi læser undersøgelser og rapporter.
Det er problematisk, at relationen mellem forskning, industri og stat er så tæt og uigennemsigtig, som det er tilfældet i Danmark, mener professor emeritus Heine Andersen fra sociologi ved Københavns Universitet. Han er tidligere medlem og næstformand i Det Frie Forskningsråd under Uddannelses- og Forskningsministeriet.
– Det rejser tvivl om objektiviteten i forskningen. Det bør endvidere deklareres, når der er interessekonflikter, også når forskere udtaler sig i medier og offentlig debat, siger Heine Andersen, der er på vej med en bog om forskningsfrihed, hvor også de erhvervsdrivende fondes rolle indgår.
Vicedirektør i Det Nordiske Cochrane Center, Karsten Juhl Jørgensen er enig og peger videre på, at forskningen på det medicinske område er mangelfuld, fordi den i høj grad er finansieret af den industri, som samtidig fremstiller og sælger lægemidler.
– Reelt har vi ikke videnskab af tilstrækkelig høj kvalitet til at vi pålideligt kan opgøre SSRIs gavnlige og skadelige virkninger, siger Karsten Juhl Jørgensen.
Fornem fond får problemet til at forsvinde
Professor Poul Videbech ser dog ikke noget problem i, at hans forskning er støttet af Lundbeckfonden. Han synes tværtimod, at fonden er meget fornem.
– Der er forskel på Lundbeck A/S og Lundbeckfonden. Lundbeck A/S er et medicinalfirma, og Lundbeckfonden er en af de fineste fonde i verden indenfor hjerneforskningen. Det er hans kongelige højhed Kronprisen, der overrækker uddelingerne til The Brain Prize en gang om året, og det er en fantastisk ære at få del i dem. Langt finere end nobelprisen. Pengene uddeles efter videnskabelige kriterier, og det, der er afgørende, er, om der bliver stillet betingelser i forbindelse med uddelingen. Det gør der ikke. De kan bruges til fri forskning. Jeg har for eksempel fået penge fra fonden til forskning i bivirkninger ved elektrochok, siger Poul Videbech.
Men ifølge Lundbeckfondens egen fundats, som er fondens vedtægter, der beskriver reglerne for, hvad fonden skal bruge midlerne til, så er der ingen forskel mellem virksomheden og Lundbeckfonden, sådan som Poul Videbech siger. Formålet med fondens aktiviteter er netop at sikre og udbygge Lundbeckkoncernens virksomhed og foretage uddelinger, som har med forskning og fremstilling og salg af lægemidler at gøre. Se fundatsen her.
– Lundbeckfonden har et klart formål om at støtte virksomhedens interesser, så når fonden uddeler penge er det med det for øje. Så klart er det ikke i alle fonde. Carlsbergfondet har for eksempel ikke regler om, at man kun vil støtte forskning i øl, siger Heine Andersen.
Poul Videbech er ikke den eneste psykiater, som angreb CTUs resultater. Professor Lars Vedel Kessing fra Region Hovedstadens Psykiatri gik også i rette med CTU forskerne. I et interview i videnskab.dk afviser han, at effekten af SSRI er stort set lig nul sådan som CTU har vist. Men også Lars Kessing er på lønningslisten i medicinalindustrien. Han har i flere omgange fået midler fra Lundbeckfonden og herudover figurerer han på Lægemiddelstyrelsens liste over læger der samarbejder med industrien. Kessing har i år fået midler fra medicinalgiganten Eli Lilly, der også fremstiller SSRI.
PsykiatriAvisen ville gerne have spurgt Lars Kessing, hvordan det påvirker hans forskning. Men det var mandag ikke muligt at få et interview med professoren.
Lektor Søren Dinesen Østergaard fra Forskningsenheden for psykoser ved Aarhus Universitetshospital i Risskov meldte sig også i rækken af kritikere. Men også Dinesen har gode kontakter til industrien. Han har ligesom Videbech fået penge fra Lundbeckfonden. Hans kritik af CTU forskerne går på deres metode og deres brug af den såkaldte Hamilton skala.
Men der er ingen grund til at betvivle kvaliteten af CTUs arbejde, vurderer vicedirektør Karsten Juhl Jørgensen fra Det Nordiske Cochrane Center.
– CTU hører til blandt verdens fremmeste metodeeksperter, når det kommer til systematiske reviews og metaanalyser, siger han.
Efter balladen mellem psykiatere og forskere fra CTU kom lægemiddelstyrelsen for nylig med en afgørelse, som betyder, at brugen af SSRI kan fortsætte som hidtil. Enhedslisten har dog stillet spørgsmål i sagen, og har bedt om at få belyst, hvorfor arbejdsgruppen, der skulle gennemgå sagen, blev sammensat med de personer den gjorde.
PsykiatriAvisen får ingen offentlig støtte. Du kan støtte avisen ved at indbetale et beløb via mobilepay på 22 28 99 50 eller ved at abonnere.
[/content_protector]
Uden Lundbeck- ingen Poul Videbech. Årtier efter har han stadig ikke andre svar end dem, medicinalindustrien serverer for ham. Jeg er ked af at sige det, men det ligner Pinocchio i dukkeførerens værksted. Der mangler dog erkendelse af, hvorfor næsen vokser.
Se bare her: https://www.facebook.com/poul.videbech/posts/10155451929747900
Flot artikel. Hvor svært det kan være at holde på sin objektivitet, når man har en tilknytning, selv når der ikke direkte stilles krav, kan ses af denne forskning:
http://lakartidningen.se/Klinik-och-vetenskap/Nya-ron/2017/08/Forfattares-aktieinnehav-ar-associerat-med-positivt-utfall-i-studier/
Da man må gå ud fra, at det ikke er bevidst, at forskere fusker/manipulerer/fejlvurderer med udfaldet af forskningen (i så fald ville det jo være HELT katastrofalt for den lægevidenskabelige forsknings troværdighed), så viser denne forsknings fund jo den ubevidste påvirkning, som økonomiske bånd medfører. Og det lyser jo ud af Videbechs udtalelser ovenfor, hvor taknemmelig han er – nærmest næsegrus ydmyg overfor en fond, hvis priser er “langt finere end Nobel-prisen”. En sådan taknemmelighed gør det meget svært at forholde sig objektivt. Videbechs udtalelser viser jo tydeligt her, at han oplever en stor taknemmelighedsgæld – præcist, hvad Lundbeckfonden jo ønsker at opnå. Hvis Videbech faktisk VAR i stand til at vurdere objektivt på trods af sin tilknytning til Lundbeck-fonden, så ville han jo være i stand til at erkende den klare fejlkilde for sin forskning og for sine vurderinger, som gemmer sig her.
Og Videbechs argument med, at patienter ville stoppe med medicinen, hvis den ikke virkede – hvordan ville han selv reagere, hvis en alternativ behandler brugte det argument? Med en hånlatter, gætter jeg på.