Trods massiv modstand fra psykiatere bliver medicinfri behandling i psykiatrien nu en realitet. To regioner skal dyste om at være først med den nye behandling
Af Gitte Rebsdorf, Gitte@psykiatriavisen.dk
Medicinfri behandling vil inden årets udgang være en realitet i enten Region Hovedstaden eller Region Syddanmark. Begge regioner har søgt om at få del i de 10,2 millioner kroner, som indgår i satspuljeaftalen for 2017-2020. Regionsrådsformand i Region Syddanmark Stephanie Lose (V) oplyser, at de ønsker at være med i forsøget, fordi det falder godt i tråd med det arbejde, der allerede pågår i psykiatrien.
– Medicinfri behandling er en forlængelse af det arbejde, vi allerede har i gang med at minimere tvang og udvikle behandlingen, siger hun.
For at komme i betragtning til midlerne i forsøgsordningen har regionerne skullet opfylde en række krav. I den medicinfrie behandling skal mennesker med psykiske lidelser kunne blive behandlet uden medicin eller med fokus på, at blive trappet ud af psykofarmaka. Behandlingen skal tilbyde patienterne terapi og aktiviteter, der kan mindske behovet for medicin.
Medicinfri psykiatri bliver en realitet nu efter at psykiatere i årevis har talt imod, og direkte har modarbejdet denne behandling. Da Arne Rolighed (S) var sundhedsminister i 2001 havde et politisk flertal besluttet at indføre medicinfri behandling. Men det blev aldrig til noget på grund af modstand fra psykiatere.
Det skræmmer dog ikke psykiatriordfører i Dansk Folkeparti, Liselott Blixt, at psykiatere advarer mod psykiatri uden medicin.
– Det bekymrer mig ikke. Det bør være muligt at få psykiatrisk behandling uden medicin. Jeg har selv arbejdet i psykiatrien, og jeg ved, at en samtale ofte hjælper urolige patienter bedre end medicin. Og så skader det ikke, sådan som medicin kan gøre, siger Liselott Blixt.
For at få opbakning fra psykiatere har man i Region Syddanmark sørget for at involvere denne personalegruppe helt fra begyndelsen, oplyser regionsrådsformand, Stephanie Lose (V).
– Psykiaterne har været involveret i udformningen af ansøgningen, så det er mit klare indtryk, at de har ejerskab til projektet, og at der er fuld opbakning derfra.
Burde være en ret
Det var brugerorganisationen LAP, der sidst i 1990erne bragte medicinfri behandling i spil. Medstifter af LAP, Karl Bach er glad for, at det nu efter flere årtier bliver en realitet.
– De medikamenter, der bliver brugt i psykiatrien er voldsomt farlige. Derfor er det godt, at dette forsøg bliver indført. Det er et lille skridt i den rigtige retning. Der er mange, som ikke ønsker psykofarmaka, men som bliver tvunget til at tage den. Det burde være en ret at blive fri for psykofarmaka, siger han.
Neuroleptika blev taget i brug i 1950erne, men til trods for, at medikamenterne fra begyndelsen var forbundet med dødsfald er disse lægemidler steget markant i brug. Den amerikanske videnskabsjournalist Rober Whitaker har i sine bøger Mad in America og Anatomy of an Epidemic afdækket, hvordan medicinalindustrien spiller en aktiv rolle heri, samt afdækket hvordan psykiatrien hviler på et videnskabeligt tyndt grundlag.
Psykiatere derimod fortæller en helt anden historie. En af Danmarks førende psykiatere, Raben Rosenberg, har tidligere advaret mod at indføre medicin fri behandling. Han sammenligner det at tage neuroleptika fra psykiatriske patienter med at undlade at behandle en patient, der har blindtarmsbetændelse.
Det er et videnskabeligt spørgsmål, om man skal bruge medicin eller ej, ikke et holdningsspørgsmål.
Hvis det her bliver gennemført, er vi med til at sige at psykoser ikke er en sygdom, men noget man kan snakke sig ud af. Skizofreni for eksempel er meget arvelig, og vi nærmer os mere og mere en biologisk holdning til psykiske sygdomme. Vi ved så meget om psykiatri på videnskabeligt niveau. Alligevel er psykiatri noget, alle kan tale med om – og det gør de. Når sværmeriske politikere vil lade nogle patienter gennemleve psykosen kan man lige så godt bede patienterne om at gennemleve deres blindtarmsbetændelse.
Raben Rosenberg, Weekendavisen 9-11 december 1997.
PsykiatriAvisen ville gerne have spurgt Raben Rosenberg, hvilken videnskab det er, der siger, at det er nødvendigt med medicin i psykiatrien. Raben Rosenberg har dog ikke ønsket at lade sig interviewe til PyskiatriAvisen.
Projektet med medicinfri behandling skal igangsættes inden udgangen af året og være afsluttet i første kvartal 2020. Sundhedsstyrelsen har dog været nødt til at genopslå puljen, oplyser fuldmægtig i styrelsen Anne Bøgh Mortensen.
– Det er de samme to regioner, der har søgt. Vi måtte give afslag i første omgang, fordi kravene til projekterne ikke var opfyldt. Vi er nu i gang med at gennemgå de to ansøgninger, og forventer at være klar med en afgørelse til oktober.
[Denne artikel blev opdateret kl. 16.00 d. 12/9-17.]
PsykiatriAvisen får ingen offentlig støtte. Du kan støtte avisen ved at indbetale et beløb via MobilePay på 22 28 99 50 eller ved at abonnere.
Det lyder rigtig godt, meget medicin gør folk mere syge både fysisk og psykisk.
Jeg selv har en god erfaring med alternativ behandling, som kranio sakral terapi, og samtale terapi.
Både ved kronisk migræne efter menigitis og senere,
depression, angst og stress efter blodpropper
Kan varmt anbefales, lige som andre alternative behandlinger som akupunktur som er flere 1000 år gammel behandlings form i Kina. Når det virker der, skulle det så ikke også virke her i landet ?
Antipsykotisk medisin (nevroleptika) er ansett som hjørnestein for både korttids behandling og langtids vedlikeholdsbehandling av psykoser og schizofreni. Reduksjon av psykotiske symptomer oppnåes bare et for et lite mindretall i begynnelsen av psykosen. Tilbakefall hindres for et mindretall men fører til avhengighet, dvs. skaper psykotiske symptomer ved seponering.
Men pasientenes mål er å bli frisk dvs. “recovery”.
Langtidsbruk av antipsykotika reduserer «recovery» for ca. 40 % av pasientene og ca. 40% økning av uføretrygd/sykdom
http://home.broadpark.no/~wkeim/files/svar-recovery-ui.html
Absolut et positivt tiltag. Man bør dog forholde sig kritisk og spørge om intensionen er, at det skal gå godt? Pengebeløbet som er afsat, er ikke ret stort. Vil der være nok ansatte til at tale med patienterne? Hvis de mennesker som bliver indlagt, ikke i forvejen er på psykofarmaka, vil resultaterne helt sikkert blive positive! Hvorimod at hvis det er mennesker, som bliver indlagt med henblik på at trappe ud eller ned af psykofarmaka, så er det straks mere tvivlsomt, hvad resultatet vil blive, primært fordi der skal bruges meget mere tid på disse mennesker! Hvordan vil udvælgelsen af patienter til dette sted foregå? Det vil stensikkert være en psykiater. Men når vi nu ved, at langt de fleste psykiatere går ind for og overtaler deres patienter til at tage psykofarmaka. Hvordan vil psykiaterne så udvælge patienterne? De patienter, hvor sandsynligheden taler for, at det vil gå godt eller de patienter, hvor sandsynligheden taler for, at det vil gå skidt?
Efter 15 år med medicinsk behandling og 15 år uden medicin bør jeg vel kunne udtale mig som praktikeren. Medicin skulle primært virker forebyggende, men jeg var indlagt typisk med maniske episoder. Efter stop på medicin har jeg modtaget en del samtaleterapi og lært at tilgå mine livskriser på andenviolin end at blive manisk. Jeg har gennemgået en personlig udvikling som ingen i psykiatrien troede mulig og kan i dag lytte til andre i dyb krise uden selv at blive revet med. Jeg har genopbygget mine faglige og intellektuelle evner. Jeg har valgt at fordybe mig yderligere i psykens mangeartede udfordringer. Ikke mindst har jeg gjort psykiatriens stempel til skamme, men har også været heldig og møde mennesker på min vej, der turde lytte og give mig selvtillid.
Uden medicin var jeg nok stadigvæk oppe at flyve i manier. Skulle jeg vælge medicin eller alternativ behandling der ikke er afprøvet ville jeg være medicin. Hver dag tager jeg min medicin med glæde. Hej fra Børge Højlund Jensen fra Viborg.
Også mig!
Det er det mest forvrøvlede sludder som jeg længe har hørt.
Hør dog på hvad psykiaterne siger om behandling uden medicin.
Det skriger til himlen af naivitet og vil koste lidelse og menneskeliv.
Jeg er pensioneret sygeplejerske og har ca 40 år arbejdet i psykiatrien.
Enig
Tak for dit, så evigt rigtige input.
Godnat hilsen fra en Ptsd ramt, der desværre må undvære søvn i flere nætter, ja uger eller mdr når den er HELT gal.
Og ja, dette fordi jeg ikke kan få stærk sovemedicin, idet jeg bliver voldsom afhængig jf psykiateren. Så max. 2 indsovningspiller pr. Uge….. Og ja, 1 hjælper aldrig, ofte 2 men må tage 3 max pr. Nødvendig nat * men så er ugens PN opbrugt.
Har kugledyne, et stort fokus på mindful liv, og et hav af både vejrtræjningsteknikker, lydfiler mv………
Men ja, vi ved alle hvor meget manglende søvn påvirker selv raske folk……
perfekt der er de vi har talet om helteden at sokofarma ikke så godt for helbred.+stver på quran også at de stofa som kune på værket som menskerne bliver full af de det er ikke så godt til gropen selv om i nøgel tilfelder har godt afekt men bivækningerne af de se sokofarma er maget alvorligt og de skaber maget mere sygdom i fram tiden…………
Lyder som et godt tiltag, specielt at der samarbejdes, men det er nu ret uklart for mig hvordan det bliver implementeret?
Da det handler om regionerne er det vel i Klinisk og Distriktspsykiatri.
Mine egne erfaringer er at man sagtens kan diskutere ændringer i medicineringen i distriktspsykiatrien, jeg havde ingen problemer med at få ændret min medicinering.
Det jeg godt kunne godt tænke mig var at lægen spurgte mere direkte ind til medicineringen, ikke med ensidigt fokus på nedtrapning, men på korrekt dosering, evt. skift til andre typer medicin
Altså en formaliseret medicingennemgang, som jeg er bekendt med at der er mange der arbejder med.
Ellers synes jeg det er ærgerligt at i hiver en 20 år gammel udtalelse frem, også selv om i bad om at få den uddybet.
Som en person gennem 10 års medicinsk behandling. Er det største problem som jeg ser det. At psykiater kun statisk kan fortælle hvordan psykofarma virker. Ikke for den enkelte person. Der er endnu ingen der præcis kan sige hvad der foregår oppe hjernen. Det er kvalificeret gætværk. Derfra prøver man med psykofarma at hjælpe.
Min største udfordring var/er prøv de her piller lad os se om 6 uger om det fungere. hvis ikke så skruere vi lidt op eller prøver noget andet. Så er der bivirkningerne, de kan være rigtig slemme. Så sidder man der som en psykisk person og skal vælge om bivirkningerne kan leves med. Eller man skal prøve noget andet.
Prøv at læse bivirkninger og advarsler i indlægs sedlerne. Så spekulere man på om hvor godt psykofarma egentlig er. Syntes man skulle fokusere på disse, når man snakker om brug af psykofarma.
Det lyder rigtig spændende. Mit håb er, at psykiatrien så vedkender sig forpligtelsen at udlåne behandlingsredskaber som feks. kugledyner og ikke henviser borgerne til at søge disse i kommunerne, som det ofte sker nu.
Hvis feks. en kugledyne benyttes i stedet for medicin er det et led i behandlingen og skal derfor stilles til rådighed af regionen.
Ja tak. Lad Sydfyn få en afd. med medicinfri behandling.
Uden i 17 år, at have været på Edronax/ medicin og kognitiv beh. hvor vi lærte at styrre vores tanker og bare lægge låg på bekymringerne, mindreværd, selvhad, selvskadende tendenser. Kunne jeg måske have haft et normalt liv, med kærlighed og overskud, til mig selv og mennesker omkring mig.
Medicinen (Edronax) igennem 17 år, har lammet forholdet til min krop. Jeg har haft deperation konstant, og haft selvmordstanker, og blev mere og mere selvskadende og tyk.
Nu er jeg ved at trappe ud af medicinen, og jeg har stadig den samme ulykkelige barndom, dårligt selvværd, selvhad, selvskadende adfærd og selvmords tanker.
Men jeg er trappet 50% ned af mine lykkepiller og kan pludselig mærke lidt glæde, lidt morskab i hverdagen. Mærke mit legebarn og min humor. Noget der har været forsvundet i 17 år.
Måske jeg nu kan få hjælp til den spiseforstyrrelse (BED) jeg har udviklet gennem de sidste 17 år. Måske jeg nu kan få psykolog behandlinh, så jeg kan få et liv. Måske jeg så kan tabe mig.
Osv osv. Osv.
Jeg selv “lider” af den efterhånden ret udbredte diagnose adhd. FØR jeg fik diagnosen som 34 årig var min virkelighed at “ja jeg er anderledes, men det er et plus ved mig”. Efter jeg så mødte psykiatrien og fik diagnosen er min virkelighed blevet “desværre er jeg defekt oppe i hjernen og bør medicineres så jeg ikke belaster folk omkring mig”. NB jeg vælger til enhver tid min livsholdning fra FØR jeg mødte psykiatrien. Derfor mener jeg bestemt at psykiatrien bør arbejde meget mere med at “fremme” det gode i mennesker istedet for at prædike behov for medicin.
Enig med psykiater Jytte Willadsen
jeg har et stort behov for at komme væk fra det her slave midicinering. jeg har ingen ret til at sige nej tak til stoffer der fjerner alt min motivation, jeg har ingen lyst til snak .. der fjerner mine følelser.og de holder mig syg. jeg føler kun nervøsitet og usikkerhed.. og alt dette kommer fra disse piller. jeg er et mindre person på de her stoffer, der står på indlægeslses sidlen at disse piller ( risperdal ) at de er i forsøgs stadie.. dette betyder at jeg/vi er forsøgs kaniner. 2 personer der var mig bekendt er gået bort af de her piller. jeg tænker at søge asyl i en u land hvor der ikke er en psykiatri der tvinger personer til døden