Trine Torp

Medicinfri i hele landet

25. februar 2018

Paletten af behandlingstilbud i psykiatrien skal udvides, så alle får mulighed for behandling uden psykofarmaka, lyder det fra SF, som er klar med et beslutningsforslag.

 

Af Gitte Rebsdorf

Behandlingen i psykiatrien skal udvides, så det i højere grad end i dag bliver muligt at få behandling uden medicin.  Det fremgår af et beslutningsforslag fra SF, som peger på, at det i dag kan være svært at få behandling uden medicin. Det er absurd, når undersøgelser samtidig viser, at effekten af andre behandlingsformer er effektive, mener partiets psykiatriordfører:

– Psykofarmaka bør ikke være førstevalg, sådan som det er tilfældet i dag. Borgerne bør inddrages i behandlingen, og den bør tage udgangspunkt i folks individuelle behov. Mange oplever, at medicinen ikke virker, og at der er mange bivirkninger ved den. Disse mennesker skal også have mulighed for at få hjælp, siger Trine Torp.

Behandlingen i psykiatrien er centreret omkring medicin. Tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at der i 2016 var cirka 50.000 mennesker, der fik psykofarmaka som led i deres behandling i det offentlige psykiatriske sygehusvæsen. Tallene omfatter både børne- og voksenpsykiatri, og opgørelsen viser samtidig, at der er store regionale forskelle på, hvor meget psykofarmaka der bliver brugt i de forskellige regioner.  Region Midt ligger i top med 43 procent, der fik psykofarmaka som led i deres behandling i voksenpsykiatrien. Når det gælder børne- og ungdomspsykiatrien topper Region Sjælland med en andel på 53 procent.

– Jeg er optaget af, at mennesker i hele landet får mulighed for behandling uden psykofarmaka. Det skal ikke være afhængigt af, hvor man bor. Ansatte i psykiatrien skal også have bedre muligheder for at byde ind med nye behandlingsmetoder. Der er mange engagerede medarbejdere, som gerne vil være med til at skabe nyt, men jeg tror, at de mangler muligheder for at iværksætte en ny behandlingskultur.

SF vil i første omgang afsætte 50 millioner kroner årligt til at sikre et bredere spektrum af behandlingsmuligheder i psykiatrien. Partiet foreslår, at pengene hentes fra besparelser på dyr sygehusmedicin.

– Hvis der er noget der slår bunden ud af budgetterne i disse år, så er det de stigende medicinudgifter, og vi arbejder nationalt og på europæisk plan på at skabe gennemsigtighed på medicinpriserne. Men forslaget om mindre psykofarmaka ventes på sigt at kunne finansiere sig selv, hvis patienterne bliver bedre hjulpet af anden behandling, siger Trine Torp.

SF peger i sit forslag videre på, at der findes såvel nationale som internationale undersøgelser, der dokumenterer, at psykofarmaka ikke er den mest optimale behandlingsform.

En undersøgelse fra 2014, der blev publiceret i det britiske videnskabelige tidsskrift The Lancet viste, at kognitiv terapi reducerer psykiatriske symptomer hos patienter med en skizofrenidiagnose. Åben Dialog-terapi, som er kendt fra Lapland, har også gode resultater med at behandle uden medicin. En undersøgelse derfra viser, at 80 procent af patienter med psykoser kom tilbage i skole eller arbejde, selv om to tredjedele af dem aldrig fik psykofarmaka.

Set i det lys foreslår SF, at behandlingen i psykiatrien bliver udvidet med medicinfrie tilbud i hele landet. De konkrete tilbud kan være psykoterapi og musikterapi, og så bør Danmark skele til Norge, hvor alle patienter siden 1. juni 2016 har haft mulighed for at medicinfri behandling.

– Vi foreslår samtidig, at der bliver etableret behandling til de mennesker, der ønsker at trappe ud af medicinen, ligesom man har gjort det i Norge.

Folketinget har afsat 10,2 millioner kroner med satspuljeaftalen for 2017-2020 til medicinfri behandling i en region. Projektet måtte genopslås, fordi der ikke var tilstrækkelig relevant interesse for forsøget.  Men Trine Torp forventer, at regionerne er mere interesserede, når der er tale om varige midler.

– Satspuljen kan være god til udvikling og forsøg, men det er vigtigt, at regionerne tager ejerskab og er med til at udvikle de nye behandlingsmetoder.

Ordningen med ret til medicinfri behandling bør være på plads senest 1. januar 2019, foreslår SF.

Folketinget skal diskutere forslaget den 15. marts

12 Comments

  1. Åpner medikamentfritt behandlingstilbud på sikt et paradigmeskifte som realiserer recovery slik at schizofreni per år reduseres til en tiendedel, sykdom/uføretrygd reduseres til en tredjedel og recovery mer enn firedobler?

    Fellesaksjonen for medisinfrie behandlingsforløp har jobbet siden 2011 for medisinfrie tilbud. I et brev til de regionale helseforetakene (RHF) den 26.11 2015 ga Helse- og omsorgsdepartementet frist til 1.juni 2016 med å etablere medikamentfri behandling/nedtrapping av medikamentell behandling. Ingen av helseforetakene klarte det innen fristen Men nå i 2018 har i alle helseregioner kommet tilbud på plass f. eks. Tromsø, Ahus, Lovisenberg DPS, Vestre Viken, Bergen, Telemark, Vestfold, Østfold, Oslo universitetssykehus og Diakonhjemmet Sykehus.

    Det har fra flere blitt stilt spørsmål om medisinfrie avdelinger er faglig forsvarlig. Jeg har tatt opp med både Røssberg og Larsen spørsmålet om faglig forsvarlighet og tilføyet pasientperspektivet i bidragene til Dagens medisin «Realitetsfjernt om medikamentfri behandling», «Langvarig bruk av antipsykotika reduserer tilfriskning for mange» (dvs. ca. 40%) og i Legetidsskriftet om: “Effekten av vedlikeholdsmedisinering” i et langtidsperspektiv. Debatten var til dels ideologisk preget. Medisinsk redaktør i Tidsskrift for Den norske legeforening Kjetil Slagstad «Diskusjonen om medisinfrie tilbud innen psykisk helsevern handler om hva psykiatri er – og hva det bør være» (1), professor Sami Timimi og professor Peter Gøtzsche (Aftenposten 27.jun.2016 ) pekte på evidens for medisinfri behandling.

    Open dialogue behandler 83% av pasientene medisinfri i et langtidsperspektiv og oppnår at pasienter med diagnose schizofreni per år reduseres til en tiendedel, sykdom uføretrygd reduseres til en tredjedel og recovery mer firedobles fra mindre enn 20 til 80%.(2). Åpner det døren til et paradigmeskifte? (3). Derfor ble NPF. TIPS, NORMENT UiO oppfordret å forske på disse gode behandlingsresultatene

    http://wkeim.bplaced.net/files/Medikamentfritt_behandlingstilbud.html

  2. Veldig bra forslag, men dessverre gjelder det ikke alle. Tvangsbehandling med medikamenter er det stikk motsatte av tilbud om medisinfri behandling. Tvangsbehandling må forbys, under enhver omstendighet, uten unntak. Tvangsmidler er for øvrig noe annet enn tvangsbehandling. Tvangsbehandling må forbys.

  3. Et land vil bli det første til å forby tvangsbehandling. Tiden vil vise hvilket land det blir. Deretter vil land etter land følge etter, inntil tvangsbehandling har blitt forbudt i alle land.

  4. Jeg er helt med dig. Bliver så træt af mig selv. Jeg er verdensmester i bekymringer og worst-case-scenarios, og jeg har altid hørt en historie om et barn, der døde af noget helt usandsynligt. Og jeg skal holde op med det. Med at styre alting, med at tænke så forbandet meget og gøre alting efter en snor. Jeg synes, det blev en smule bedre med barn nummer 2 (der er ikke helt så meget tid til at styre alting i detaljer), men det kan dælme forbedres, hvis jeg skal blive ved med at holde mig selv ud. Tak for det indlæg.

  5. Kanon oplevelse at holde op med pillerne for mit vedkommende. Men desværre er der delte meninger i det midtjyske, hvor det især er de andre, der opfatter een som syg og skal straffes for psykiatriens arrogance og stadig tror, de kan bilde een ind, at man hører stemmer på gaden. Under fuld bevidsthed og mindre.

  6. Er der nogen der ved hvor jeg kan finde en psykiater der bruger medicinfri behandling?
    Enten i hovedstadsområdet eller syd- eller vest Sjælland ?

  7. Dette emne SKAL tages op igen her op til valget.
    Er DU interesseret i at lave et borgerforening herom, sammen med mig, hører jeg gerne fra dig.

    På : nejtiltvangsbehandling@ gmail.com

    Og tusinde tak for ” psykiatri avisen”. Den har manglet. Gid jeg havde set den tidligere.
    Jeg vil klart anbefale andre at læse med.
    Hjerteligt fra undertegnede.

Skriv et svar

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

PsykiatriAvisen har brug for din støtte

…så hvis du synes vores journalistik er vigtig, beder vi dig købe et abonnement

Læs mere >

Hvad er meningen med psykiatrien?

Seneste kommentarer

Foredrag

Vil du bestille et foredrag om psykiatri så læs mere

Forrige opslag

Psykiater også kendt for overmedicinering

Næste opslag

Ny undersøgelse misinformerer, mener forskere

Seneste fra Artikler

Psykiater er budbringer for Lundbeck

Psykiater Charlotte Emborg Mafi er ansat i det offentlige sundhedsvæsen til at hjælpe skizofrene patienter. Men hun arbejder også for medicinalvirksomheden Lundbeck,
Gå tilToppen

Don't Miss