Dette blokindlæg er skrevet af filminstruktør og debattør Anahi Testa Pedersen
Den 13. maj var der premiere på Danmarks Radios’s dokumentarserie, Psykiatriens Dilemma.
Men måske har DR selv stået i et dilemma, for det var planen, at professor og tidligere direktør i Det Nordiske Cochrane Center, Peter Gøtzsche, skulle have medvirket i serien.
Det er godt at sætte fokus på, at psykofarmaka kan være skadelige, men ikke helt så godt, at der er direkte forkerte oplysninger i udsendelserne. Der bliver i en voice-over sagt, at psykofarmaka har revolutioneret behandlingen, og at det kan være nødvendigt at bruge en potentiel farlig blanding af psykofarmaka for at behandle psykiske sygdomme.
Der er dog mange, der har påvist, at psykoterapi er bedre på lang sigt. Desuden har der på verdensplan været kritik af, at pillernes skadevirkninger ikke bliver offentliggjort.
Men disse oplysninger var ikke med, og Peter Gøtzsche var klippet helt ud af serien om Psykiatriens Dilemma, efter at der er optaget adskillelige sekvenser med ham, hvor han deler ud af sin veldokumenterede viden. Det er for mig at se virkelig under lavmålet, når vi har at gøre med en public service station. Hvad sker der?
DR burde servicere offentligheden med viden, om den medicin, som mere end 650.000 danskere får i dag for en psykisk lidelse og burde også give sendetid til en så anerkendt forsker som Peter Gøtzsche. I den tredje udsendelse bliver der i en voice-over sagt, at der ikke er tvivl om, at antidepressiver virker. Det er tankevækkende, at DR gør sig til dommer over sandheden på den måde, når det i udsendelsen ellers fremgår, at der er uenighed blandt forskerne.
Peter Gøtzsches udtalelser om, at antidepressiver ikke har nogen relevant virkning, og at de øger risikoen for selvmord, kom slet ikke med i udsendelsen.
Jeg har lavet filmen Diagnosing Psychiatry, som handler om Peter Gøtzsche og min egen personlige historie. Jeg fik i 2010 en psykiatrisk diagnose, som det har vist sig, at jeg ikke kan komme af med, selvom jeg er sund og rask og bare havde en livskrise, som så mange kommer ud for.
Jeg udvikler aktuelt på en film/program om, hvorfor Peter Gøtzsche egentlig blev smidt ud af det Internationale Cochrane Samarbejde og blev fyret fra sin stilling som leder af Det Nordiske Cochrane Center, for jeg bliver ærligt talt forbløffet over at se, at denne sag på ingen måde er blevet diskuteret i den danske presse.
En forsker, der er anerkendt i store dele af verden og som kæmper for menneskers sundhed bliver fjernet fra sin post, uden at nogen stiller spørgsmålstegn ved det. Pressen er tavs.
Kigger man til udlandet er der flere eksempler på, at journalister, der forholder sig kritisk til medicinering i psykiatrien enten bliver fyret eller også er deres programmer taget af sendefladen.
Da jeg talte med en redaktør på DR om mit næste projekt om Cochrane-skandalen, var hans kommentar, at den sag jo var dækket. Dækket? Nej, den er på ingen måde blevet dækket. Peter Gøtzsche blev smidt ud med begrundelsen dårlig opførsel efter en skueproces, og efter at Cochranes egen advokatundersøgelse havde frikendt ham. Jeg kommer i mit program til at påvise, at Peter Gøtzsche blev fyret på grund af hans forskning – specifikt hans kritik af brugen af psykofarmaka og HPV-vaccinen.
Public service defineres som oplysende og ikke-kommerciel medievirksomhed, specielt inden for tv og radio. At DR ikke alene holder viden tilbage, men også fejlinformerer om psykofarmaka, må siges at stride imod grundlæggende principper om public service.
Jeg ser et generelt problem i, at medierne ikke tager ansvar i forhold til at skulle oplyse og sprede viden og perspektiv. Det er helt afgørende, at journalister i stedet for at søge sensationerne, begynder at grave i de historier, der har relevans for befolkningen og som til tider kan være under indflydelse af kommercielle andre interesser.
Det er nærliggende at tro, at DR ikke tør bruge Peter, da han for nylig er blevet fyret, og man fristes til at spørge, hvem, der kunne have mest imod, at Peters viden kom med som perspektivering? Den vigtigste indtægtskilde i Danmark er vores eksport af lægemidler.
Anahi Testa Pedersen har en kandidat i Medievidenskab fra Københavns Universitet.
Hvad er meningen med psykiatrien? Det er et spørgsmål, som sjældent bliver stillet. For der…
Det er bekymrende, at medicinalindustrien kan spille en rolle i undervisningen af gymnasielever, mener SF,…
Den danske medicinalvirksomhed Lundbeck er med, når gymnasieelever lærer om stress, angst og depression. Spørgsmålet…
Folks oplevelse af at tage psykofarmaka er vigtig og bør spille en rolle i psykiatrien,…
Reglerne for medicinalvirksomheders rolle i psykiatrien bør strammes op, mener Alternativet, som har kaldt sundhedsminister…
Psykiater Charlotte Emborg Mafi er ansat i det offentlige sundhedsvæsen til at hjælpe skizofrene patienter.…
View Comments
Det er langt værre, at DR ikke har sat sig ind i al den dokumentation, der findes på, at antidepressiver skader.
Dokumentationen går helt tilbage til 1996, hvor det blev bevist, at antidepressiver giver neurologiske skader, og i 1997 blev det bevist, at antidepressiver kan forgifte hjernen - i den synaptiske kløft.
Siden 1990'erne er det væltet frem med dokumentation på skader, hvilket DR slet ikke havde med.
Lige et lille spørgsmål. Hvordan påvirker det en person at have forgiftning i den synaptiske kløft? Har du evt. Links? Mange tak på forhånd.
Hele problemet er den korruption som vore folkevalgte og medier har bukket under for. Det er ikke korruption der nødvendigvis betales under bordet, men på mange andre festlige måder, og det er ganske vel organiseret. Psykiatriens fremmarch er skolebogseksemplet på dette, men også ganske meget andet feks. krigsindustrien, giftig mad, politisk censur, og det er så indspist over hele linien og desværre er EU også en betydelig magtfaktor her, som befolkningerne i alle EU landene er begyndt at vågne op for, så problemet er hvordan vi gør folk etiske, og helst lidt hurtigt
Jeg har selv opleve psykiatri i 14 år , Uden at have diagnosen , fejldiagnose , jeg ADHD barn , ikke ikke psykisk syg ,Oplev først noget så må jeg skriv en kommentar bagefter og der er stadigvæk ingen hjælper en og komme ud at cykle tre selvom man er ikke psykisk syg heldigvis kan jeg beviste med hvad i velkommen til at kontakte
Blev først skør efter at have fået anti depressiv..
Har det nu bedre uden , men skaden er sket..
Kære Villy.
Det er min erfaring, at mange handicaps, som er opstået som følge af psykofarmaka m.v., kan heles, blandt andet gennem pesticidfri kost med hovedvægten på plantemad. Rygning og andre misbrug vil altid være en hæmmende faktor for hjernens og kroppens heling.
Hjerteligst Susanne.
Jeg får kvalme af al den forløjethed, som hersker blandt folk med POLITISKE og ØKONOMISKE agendaer, og ikke mindst i medicinalindustrien og blandt psykiaterne.
Nogle personer er så korrupte at de er villige til at lukke både øjne og ører for de kolossale destruktive virkninger psykiatriens behandlingsmetoder har og har haft på millioner af mennesker verden over.
Det får mig nogle gange til at ønske at penge ikke findes, for hvem andre end de der vil andre ondt, ville da gide at producere og fylde syntetiske og giftigtvirkende stoffer i mennesker !?
De menneskelige motiver ville blive mere synlige.
Jeg opdagede for nogle år siden hvad virkelig ensomhed er ! : Nemlig når INTET levende menneske, hverken ens allernærmeste familie og venner eller de ansatte i sundhedssystemet eller i det politiske system eller idet retslige respekterer ens helt basale behov, men modarbejdede alt det smukkeste og mest intelligente i min eksistens.
Da mistede jeg min tillid til andre mennesker. Da jeg havde behov for sand kærlighed blev jeg udsat for sygeliggørelse, verbale, fysiske og medikamentelle overgreb.
Da jeg havde behov for at blive anerkendt som individ og kvinde, blev jeg kaldt "hysterisk", " psykisk syg", " sindsyg", " uhelbredelige syg" af min x, af " sundhedsansatte" og i det retssystem, hvor jeg kæmpede min sag mens jeg var tvangsindlagt og medicineret. Det krævede umenneskelig styrke at gå gennem et sådant forløb HELT ALENE, uden opbakning og kærlighed, med en hjerne som var dopet og delvist ødelagt af medikamenter.
Jeg er fandme stærk.... slap ud af psykiatriens helvede, og smed selvfølgelig al medicin i skraldespanden. Det psykiatere kaldte en uhelbredelig sygdom var ALDRIG MIN, men et udtryk for deres TRO.
Ja jeg var ulykkelig, i en eksistentiel krise, men vold og overgreb og sygelig hørelse har da aldrig helet noget individ.
Jeg kan igen føle kærlighed I MIG og deler i dag ud på mange måder, af mine livserfaringer, viden - og kærlighed, men min tillid skal andre gøre sig fortjent til.
Tak til Aniha for også at dele ?
Respekt.
Og jeg synes også at din tillid skal andre gøre sig fortjent til.
Mht. Anahis beretning om DR's censur af indslagene med Gøtzsche i dokumentaren så kan jeg ikke lade være med at tænke på, om det kunne have at gøre med, at DR har en million-samarbejdsaftale med Lundbeck-fonden omkring Ph.D-cup (sammen med det angiveligt uafhængige dagblad Information)?
Jeg har forgæves forsøgt at få aktindsigt i denne aftale for at se, hvad DR mon har lovet at yde til gengæld for milliontilskuddet. DR afviser at give aktindsigt, fordi det er de ikke forpligtede til ift. medieloven. Og det er et stort problem, at vi borgere ikke kan vide, om vi får ærlig oplysning, eller om f.eks. medicinalfirmaer har købt sig til censur og særbehandling - selv når man laver dokumentarer om noget så alvorligt som psykisk sygdom, og de mange bivirkninger som medicinen kan medføre.
Lundbeck producerer psykofarmaka, og Lundbeck-fonden er en erhvervsdrivende fond, som har økonomiske interesser i, at salget af psykofarmaka ikke falder. Det ser ikke kønt ud med de dokumentarer - set i lyset af Anahis oplysninger.
Hvis dine tanker " har hold i virkeligheden er det et uhyggeligt perspektiv, for nok har vi idag alle adgang til at producere oplysende materiale, men vi er immervæk tvunget til at betale løn til de journalister som arbejder i DR. !!!
Lyt til patienterne i psykiatrien
Jeg skriver det her; ikke fordi jeg tror, der vil komme noget godt ud af skriveriet eller ændre noget, men som alt det andet jeg har skrevet i årernes løb; vel mest fordi jeg ikke kan lade være, og måske et naivt håb om en grundlæggende ændring i forståelsen af psykiske følelsesmæssige lidelser.
Jeg er fuldstændig på det rene med, at min opfattelse af en psykisk sygdom er alt for simpel og banal til, at det kan tages alvorligt. Ikke mange vil tro på, at årsagen til en følelsesmæssig lidelse kan være så simpelt – det må og skal være meget mere kompliceret.
Jeg tror, det ligger i den menneskelige natur at gøre almindelige spørgsmål mere kompliceret end nødvendigt er, og ærgerligt at det forholder sig sådan. En klog mand sagde engang: ”At det banale er det basale”.
Jeg tror de fleste, der har set programmet: ”Psykiatriens dilemma – striden om folkepillen”. DR, undrer sig sikkert over hvad det hele er for noget, der må da være noget helt galt. Nu skal man selvfølgelig være varsom med en opfattelse baseret på et tv-program, men jeg så en retvisende fremstilling af forholdene i psykiatrien.
En psykiater har en meget lang uddannelse og er ekspert i medicinering, men han er ikke ekspert i følelser. Den virkelige ekspert i følelsesmæssige lidelser, er den der bærer skoen og kan føle hvor den trykker.
Om det har der været skrevet og sagt uendeligt meget gennem tiden. Forskellige teorier om årsager til lidelser i følelseslivet dukker med jævne mellemrum op, og bliver hurtigt afløst af nye.
Dette fortæller jo noget om, at psykiaterne ganske enkelt ikke aner, hvad de skal stille op med patienterne udover at medicinere, og måske stille lidt strategier til rådighed – kun symptombehandling.
Det sidste nye i behandling er et operativt indgreb i hjernen, hvor uhensigtsmæssige følelser bliver blokeret med elektroder inde i hjernen. Jeg har ikke ord for behandling på denne måde. Jeg synes, det minder lidt om en behandling i fordums tid.
Jeg har det ikke så godt med, at der bliver brugt mange milliarder i Psykiatrien til en behandling der stort set ikke ændrer noget som helst. Selvfølgelig lindrer medicin og bedøver symptomerne i en periode for nogen, men grundlæggende ændrer det jo ikke noget ved de belastede følelser.
Jeg er temmelig sikker på, at en ændring i forståelsen af en følelsesmæssig lidelse skal begynde med at lytte til patienterne og også gerne høre og tage udsagn alvorligt. Selvfølgelig er nogle af patienterne for langt fra virkeligheden, men det gælder langtfra alle.
Om psykiaterne vil sænke de himmelvendte øjne for en stund, kan jeg have mine tvivl om, derfor vil det sikkert påkalde og kræve en vis bevågenhed fra arbejdsgiver, hvis noget skal ændres i psykiatrien.
Jeg tror ikke, at psykiaterne ændrer noget frivilligt. Det er utrygt og skræmmende at skulle tænke nyt.
Måske på tide at lave en kritisk udsendelse om DRs manglende evne til at videreformidle nuanceret viden, det er da et kæmpe problem al den stund de får offentlige midler til public service måske vi skulle have en kontrolgruppe der sikre at DR levere sandfærdige og fyldestgørende oplysninger til borgerne så de ikke spises af med fordrejning manipulation halve sandheder og løgne.
- retssikkerheden ved tvangsindlæggelse bør være bedre end ved varetægtsfængsling af forbrydere. Administrativ frihedsberøvelse skal afskaffes således, at fremstilling for en dommer sker hurtigst muligt og inden 24 timer.
Herved får Retten mulighed for den bedste øjeblikkelige orientering og ansvar for det videre forløb.
Således kunne MIN sag have været mere sandfærdigt oplyst fra begyndelsen i 1981 i stedet for som aktuelt i fortsat retssag nu i 2020 at skulle diskutere tvangsindlæggelsesgrundlaget.
Se hertil http://www.existential-institute. dk. Søg aktindsigt i V.L. B-1737-16-Lars Jensen mod Region Syddanmark eller kom på visit for at bese mine akter i sagen.
Jeg har også været i psykiatrien siden jeg var 18 og ved første udskrivelse sagde jeg fejler ikke noget jeg skaber mig og fylder en sengeplads ud og jeg høre ikke til i dette regi men skulle alligevel tage psykofamake der gjorde mig psykotisk og aggrasiv blev tvunget af Randers kommune til at tage den psykofarmaka da jeg sagde jeg ville stoppe med så sagde de hvis du gør det får du ikke din bistand og du får ikke hjælp til at komme ud af dit misbrug jeg fik aldrig hjælp til at komme ud af mit misbrug eller nogen anden hjælp 2019 vandt jeg en sag i Højesteret mod retpsykiatrisk afd 5 i Viborg som var døm som tortur ifølge menneskerettighedsdomstolen men den blev hurtigt fejet ind under gulvtæppet og dem der begik det brud på menneskerettighederne lever deres liv uden nogen form for ansvar men mit liv ligger i ruiner så Danmark erkendte de udsatte patienter for tortur men intet er sket intet har ændret sig så det med at vi har retssikkerhed i Danmark er løgn og alt hvad psykiatrien siger er løgn for at dække over deres forbrydelser mod deres patienter som så bliver straffet endnu hårdere for at psykiater kan beholde deres fine image faktisk er det jo ligesom nazisme og snak dårligt så ødelægger vi dit liv og fortæller resten af Danmark løgn og sige han er skør selv om jeg har beviserne på sandheden er det stadigvæk mig der lyver hvis nogle vil se en kopi af dombogen kan i jo kontakte mig så derfor anbefaler jeg at alle fanget i psykiatrien mod deres eller deres pårørende vilje går sammen og beder menneskerettigheds domstolen om at få iværksat en artikel 7 undersøgelse a Danmark, psykiatrien og staten for der er klare brud på menneskerettighederne og dansk lovgivning og der med er en artikel 7 undersøgelse berettiget når Danmark ikke over holder landets love og regler og menneskerettigheds konventionenerne