Psykiatriske diagnoser er meningsløse

View Comments

• Det er mit håb, at forskerne en dag kommer så vidt, at de anskuer en sindslidelse ud fra et jordnært udgangspunkt. Jeg skal ikke gøre mig klog på om diagnoser er ubrugelige, men hvis de skal bruges, vil jeg mene, at de oprindelige benævnelser siger mere om sygdommens egenskaber, end de nye. For eksempel siger panikangst og generaliseret angst jo ikke noget om angstens karakter. De gamle udtryk som neurotisk angst og traumatisk angst finder jeg mere præcise.

  Jeg indrømmer blankt, at jeg er en ældre erfaringsramt person, og det kan jeg jo ikke gøre noget ved, men det bevirker, at jeg ikke kan tro på mange forskers overbevisning om, at løsningen på en sindslidelse skal findes i hjernen. Selvom der er beviser på bestemte aktiviteter i hjernen, så tror jeg forskerne leder det forkerte sted. For at sige det banalt – de ser ikke skoven for bare træer.

  Det er som med drengen, der går og leder efter noget under et gadelys. En forbipasserende spørger drengen, hvad han leder efter, og drengen svarer, at han har tabt en femkrone på den anden side af gaden. Til spørgsmålet hvorfor han så ikke kikker på den anden side svarer drengen: ”Jamen der er jo ikke noget lys”.

  En diagnose som adhd stiger voldsom nu om dage. Igen bliver det forsøgt at finde forklaringen i hjernen. Jeg kender flere børn med diagnosen, der har al mulig grund til deres urolige opførsel, på grund af den behandling disse børn er udsat for. Det er da så tydeligt, og jeg tror, at langt de fleste godt kan se det, men forældrene til et barn med adhd er lykkelige for diagnosen, og det kan man så fundere over – Hvorfor?

  Jeg ved af personlig erfaring, at neurotisk angst/panikangst heller ikke er forårsaget af ubalance i hjernen eller genetisk, men en neurose lignende lidelse, som kan opløses – det har jeg forsøgt at beskrive et andet sted. Den opløsning som finder sted med neurotisk angst er ikke tilsvarende mulig med traumatisk angst/generaliseret angst, derfor er det meget vigtig at skelne mellem disse angstformer.

  Om årsager til psykiske lidelser, bliver der i psykiatrien malet med en bred pensel. Jeg tror dog det kan være nyttigt, ind imellem at se lidt firkantet på problemerne, det bliver mere overskueligt. Min opfattelse af en psykisk lidelse er – meget kort fortalt – at en sindslidelse er en lidelse, der er opstået på grund af voldsomme oplevelser, der ikke bliver følelsesmæssig gennemlevet. Vreden, angsten og sorgen bliver fortrængt og ophobes i vores organisme. Derfor opstår symptomerne senere hen i livet på forskellig vis med budskab om gamle traumer og svære oplevelser og i det hele taget – ikke bearbejdede psykiske sår der banker på, og som vores organisme er klar til, at vi tager os af. Derfor er det meget vigtig at behandlerne tager disse budskaber alvorligt, også selvom de måske ikke forstår dem.

  • Interessant, men nu findes der jo kliniske beviser på ændringer i kemien i hjernen, på b.l.a. folk med skizofreni. Jeg bliver nysgerrig på, hvad du tænker omkring autisme?

    • Kære Nadia.

      Tak for din kommentar. Husk at alle debatindlæg skal være forsynet med for og efternavn. Du kan læse mere her:

      https://www.psykiatriavisen.dk/om-avisen/retningslinjer-for-debat-paa-psykiatriavisen/
      vh
      Gitte Rebsdorf

• Ja ofte frygtelige tandlægebesøg kan tvinge et følsomt menneske ud i en uhyggelig angst således at fremtidige tandlægebesøg inklusive tandlægefejl aom gennemhullet kæbe med bor mens tandlægen snakkedw eller tandlægen dee brækker en kundtad ud og brækker kæben

• hvor kan man få fat i phd afhandlingen