Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Jane Heitmann, (V) synes, ideerne i The Power Threat Meaning Framework er spændende, men hun læner sig op ad Sundhedsstyrelsen, når der er faglig uenighed.
Af Gitte Rebsdorf
En række britiske eksperter vil, som beskrevet tidligere i PsykiatriAvisen, have afskaffet psykiatriske diagnoser. Begrundelsen er, at der ikke er videnskabeligt belæg for dem, og at de ikke er hjælpsomme. Men formanden for sundhedsudvalget, Jane Heitmann, (V) vil som politiker ikke blande sig i dette.
”Diagnosespørgsmålet er ikke et politisk anliggende. Det er en lægefaglig vurdering, og det er ikke noget man kan vælge til eller fra som politiker. Det er fint, at det er sådan, så jeg læner mig op ad Sundhedsstyrelsen, og de anskuelser der er for nuværende”, siger Jane Heitmann, der også er psykiatriordfører for Venstre.
Hvordan forholder du dig til som politiker, at der ikke er faglig enighed?
”Jeg er i dialog med mange forskellige faglige selskaber som Dansk Psykiatrisk Selskab og De Lægevidenskabelige Selskaber, og jeg lytter med interesse både til de faglige selskaber og til interesseorganisationerne, men selvfølgelig også til Sundhedsstyrelsen. Når jeg forholder mig til noget, sker det på baggrund af de mange forskellige input, jeg får”.
Der er forskning, som viser, at psykiatriske diagnoser ikke er videnskabeligt valide. Hvad tænker du om det som politiker?
Det er en spændende problemstilling, og det vil jeg gerne høre mere om fra de faglige selskaber og fra Sundhedsstyrelsen, og hvem der ellers kunne tænke sig at komme med input i den sammenhæng.
Det er jo helt almindelig kendt på mange områder, også indenfor psykiatrien, at der er forskellige opfattelser af, hvad der er rigtigt og forkert.
Hvordan agerer du i det som politiker?
Jeg har en forventning om at Sundhedsstyrelsen orienterer sig bredt, også om hvad der foregår internationalt – og bliver klogere på, hvad der foregår i England. Jeg har en forventning om, at styrelsen orienterer sig i forhold til de lande, vi sammenligner os med, og der må man sige, at England hører med i den kategori”.
Vil det være godt at få ideerne fra The Power Threat Meaning Framework indarbejdet i den kommende 10-års plan for psykiatrien?
”Jeg tror altid, at det er godt, at man forsøger at se det hele menneske, og at man også som læge forstår at tage en dialog i øjenhøjde. Vi er jo ikke bare en diagnose. Vi er hele mennesker som alle har nogle udfordringer. Det er vigtigt, at behandlingen forholder sig til det”, siger Jane Heitmann, og uddyber:
”Der er mange mennesker, som har glæde af medicinsk terapi. Det er selvfølgelig op til lægen, som har ordinationsretten, at vurdere om det er nødvendigt. Men jeg tror sjældent, at medicin kan stå alene. Der er en sammenhæng mellem soma og psyke”.
Det skal netop ikke være op til en psykiater ( eller “læge”, som Jane Heitman angiveligt siger), om en borger skal sluge piller eller ej !
Der er absolut ingen rimelighed i, at danske borgere, skal affinde sig med risikoen for livstruende virkninger ved psykofarmaka. Tilmed slet ikke når dette er resultatet af en fejlbehandling.
AL sundhedsbehandling skal ske, ud fra den enkeltes virkelige behov, og det er en læge eller psykiater ikke i stand til at vurdere på vegne af sine medmennesker.
Reelt farlige mennesker skal sket ikke opholde sig blandt ikke farlige indlagte. Desværre har jeg eksempler på, at heller ikke dette har psykiatrisk personale evner til at vurdere, hvorfor de kan finde på at helgardere sig, og uretmæssigt udsætte borgere for bæltefiksering og tvangsmedicinering, istedet for at forstå den menneskelige psykologi.
Desværre tilslutter et flertal af danske vælgere sig, tilsyneladende, psykiatriens nuværende virke, eller er danskerne bare dovne og uvidende om hvad deres kryds ved eksisterende politikere giver disse mandat til at beslutte på vælgerens, og dennes nærmestes vegne?
Desværre ved de færreste hvad der i realiteten foregår bag de låste døre og nedrullede gardiner på de lukkede afdelinger.
Personligt, og som uddannet indenfor sundhed, har jeg aldrig tvivlet på at diagnose systemet, som idag anvendes, som begrundelse for at anvende medicin og ikke mindst under tvang, for mange mennesker ikke gør gavn.
Vi er nemlig mange, som er bevidste om at sundhedsbehandling handler om at afsøge årsager og mulige løsninger, frem for bare at putte folk i kasser med mærkater på, og udsætte dem for stereotype behandlingsmetoder.
Jeg anerkender, at nogle føler behov for at få en diagnose, men min personlige erfaring er, at diagnose systemet blot er en krykke, som skaber unødvendig tvang og modarbejder den enkeltes basale behov.
Først den dag vi alle hver især tager ansvar og medansvar for vores uvidenhed, og aktivt reflekterer og søger viden og indsigt i os selv og andre, kan vi undgå de fatale følger, som mange års fejlslagen psykiatrisk behandling, og psykiatrilovgivning har medført.
Det er ikke rimeligt, at danske borgere, bare skal affinde sig med at blive udsat for
traumatiserende behandlingsformer, som ødelægger vores helbred og livsmuligheder, bare fordi nogle politikere læner sig op af læger og psykiatere, som reelt ikke ved, eller vil indrømme deres uvidenhed og fejlbehandlinger. De gives magtbeføjelser, som de i mange tilfælde slet ikke har indsigt nok til at administrere.
Så ja, det er ikke et sekund for tidligt, at få gjort op med såvel diagnose tyranniet, som de magtbeføjelser psykiatrisk personale er givet / benytter sig af.
Når bevidstgørelse om, HVORFOR et menneske udviser symptomer sker, ja da er muligheden åben for også at finde en løsning/ behandling – helt uden bivirkninger af livstruende karakter – og tvang kan undgåes.
Sundhedsstyrelsen ( se deres hjemmeside), har netop opgjort at deres mål hvad angår nedsættelse af anvendelse af tvang ikke er nået i perioden 1.1 – 31.12. 2020 heller !!!
Det tror da pokker, så længe psykiatrisk behandling indebærer livsfarlige kemikalier – hvilket intelligent menneske vil frivilligt affinde sig med at blive fejlbehandlet?
Magt korrumperer –
Megen magt korrumperer meget –
Afskaf “gul tvang”!