Categories: ArtiklerDiagnoser

Helt i orden at skælve, mener skuespiller

Det er helt i orden at være så bange, at man skælver, mener skuespiller Lotte Arnsbjerg, der er initiativtager til en konference om kunst, forskning og psykiatri.

Af Gitte Rebsdorf

Angst, vrede og glæde er tilstande eller følelser, der hører med til at være menneske, og det skal ikke gemmes af vejen, mener skuespiller Lotte Arnsbjerg, der står bag konferencen: Det er derfor jeg skælver

”I vores samfund er vi ikke gode til at rumme smerte og lidelse. Det skal vi være bedre til, for hvordan kan vi ellers leve? Mange frygter skrøbelighed, og når vi græder, får vi at vide, at det må vi ikke. Men det et er helt i orden at være ked af det eller så bange, at man skælver. Det er almenmenneskeligt, og er opstået, fordi man har oplevet noget, der har sat en ud af balance,” siger Lotte Arnsbjerg.

Kunst kan gøre os klogere

Mens psykiatrien arbejder med diagnoser, medicin og et fortravlet personale, så kan vi måske blive klogere på, hvad psykisk lidelse er, ved at inddrage kunsten i forskningens verden, og på den måde blive klogere på, hvordan man kan komme sig fra psykisk lidelse, påpeger Lotte Arnsbjerg.

”Samtlige oplægsholdere og kunstnere på programmet taler åbent og ærligt om, hvordan de selv skælver og har skælvet i deres liv, samt om hvordan kunsten har været en del af vejen ud af lidelsen og ind i et bedre liv,” skriver arrangøren.

”Jeg har hørt fra flere sider, at folk som har en samtale i psykiatrien har fået at vide, at man ikke arbejder med traumer, og at behandlingen er medicinsk. Det er meget problematisk, for behandlingen gør ikke andet end at lægge låg på, men det forsvinder de svære oplevelser ikke af,” siger Lotte Arnsbjerg.

Hun deltager på konferencen sammen med komponisten og musikeren Carman Moore i musikforestillingen, Pigen under vandet. Jazzmusikeren Carsten Dahl bidrager med en koncert, hvor han deler sin personlige fortælling om psykisk lidelse, og fra forskningens verden er Ph.d. i psykiatri Anders Sørensen med.

Tavshed er skidt

Håbet med konferencen er, at den kan være med til at gøre det nemmere at leve med det, der er svært.

”Jeg har ikke nogen opskrift på, hvordan man gør. Men når vi taler om det, og deler det med hinanden, bliver det lettere. Hvis ikke det smertefulde og det traumatiske får et udtryk, opstår der ubalance. Kunsten er et udtryk for det der er inde i mennesket. Den interesserer sig for det anderledes og det skæve, og den ser det ikke som en fejl, men undersøger og forsøger at komme tættere på.  Ikke med forklaringer eller ord men med sanselighed og musik,” siger Lotte Arnsbjerg.

Konferencen foregår den torsdag den 20. april på Kulturhuset Galaksen i Værløse

Læs mere her

Admin

View Comments

  • At " skælve" af angst er ikke en sygdom, men en reaktion på en situation, som vi ikke er trygge ved, kan kontrollere eller komme ud af, enten fordi vi ikke vil eller fordi vi er tvunget.
    Og når jeg skriver " tvunget", mener jeg virkelig TVUNGET ud i en situation hvor andre bruger/ misbruger magt overfor os!.

    Naturligvis er det okay at "skælve", men det er ikke okay at mennesker i det danske sundhedsvæsen påtvinges behandlingsformer, som fremprovokerer afgrundsdyb frygt, vrede, angst, sorg og ensomhed.
    Personligt mener jeg, at hvis vi selv vælger at acceptere livsbetingelser, som gør os "skælvende" af angst er det vores eget ansvar, men sundt mener jeg ikke det er, med mindre det er livsnødvendigt 💜.

    Jeg mener at alt for mange mennesker lever med angst fordi de ikke forstår at angst opstår når der ikke er overensstemmelse mellem ens underbevidsthed og bevidsthed, ens samvittighed, sande værdier og ens virkelige handlinger, mellem vores sande behov og vores livsvalg.
    Altså bortset fra når vi er underlagt andres magt, men selv da har vi et stykke udviklingsarbejde at gøre os, for i mange tilfælde kan vi frigøre os af magtforhold når vi forstår både os selv og hvordan de magtudøvende personer omkring os fungerer.
    Fordi magt og afmagt ofte handler om uvidenhed og ubevidsthed.

    For mig at se er kærlighed løsningen, for handler vi i kærlighed til os selv og hinanden er der ingen grund til at skælve af andet end ... Ja... kærlighed 💜.

Recent Posts

Hvad er meningen med psykiatrien?

Hvad er meningen med psykiatrien? Det er et spørgsmål, som sjældent bliver stillet. For der…

2 uger ago

SF stiller spørgsmål til ministre om industri påvirkning

Det er bekymrende, at medicinalindustrien kan spille en rolle i undervisningen af gymnasielever, mener SF,…

4 uger ago

Lundbeck er også på de danske gymnasier

Den danske medicinalvirksomhed Lundbeck er med, når gymnasieelever lærer om stress, angst og depression.  Spørgsmålet…

1 måned ago

Psykiatere mangler indsigt i oplevet medicin

Folks oplevelse af at tage psykofarmaka er vigtig og bør spille en rolle i psykiatrien,…

1 måned ago

Lundbecks rolle i psykiatrien er problematisk, mener politiker

Reglerne for medicinalvirksomheders rolle i psykiatrien bør strammes op, mener Alternativet, som har kaldt sundhedsminister…

2 måneder ago

Psykiater er budbringer for Lundbeck

Psykiater Charlotte Emborg Mafi er ansat i det offentlige sundhedsvæsen til at hjælpe skizofrene patienter.…

2 måneder ago