Psykiater og professor Poul Videbech, P.V., har i Ugeskrift for Læger ”anmeldt” Anders Sørensens bog, Noget I bør vide …. En bog om udtrapning af psykofarmaka.
Nogen anmeldelse er der vel ikke tale om, snarere et personligt og først og fremmest ufagligt angreb, hvor han skriver, at han ikke kan anbefale bogen hverken til fagfolk eller patienter.
Anders Sørensen, A.S. er psykolog og ph.d. og har beskæftiget sig indgående med udtrapning af psykofarmaka i mange år. I P.V.s virkelighed bliver det til at:
”Forfatteren (AS) er psykolog og driver en privatklinik, hvor patienter mod betaling trappes ud af forskellige former for psykofarmaka.”
Hvorfor er det relevant? Hvad har der med Anders Sørensens bog at gøre, at han får betaling for sit arbejde?
Psykiatere driver også privatklinikker, hvor de mod betaling – ganske vist fra det offentlige – ordinerer psykofarmaka til mennesker, som har psykiske lidelser. Så mens det offentlige betaler psykiatere for at ordinere skadelig medicin, er det ikke muligt for folk at få offentlig hjælp til at komme af med disse farlige lægemidler igen. Mange psykiatere får desuden store summer fra medicinalindustrien, herunder også til deres forskning.
Derefter hiver P.V. i sin desperation et andet fortærsket synspunkt frem, nemlig at A.S. bog er et udtryk for antipsykiatrien fra 1970erne.
”Bogen er en tidsrejse tilbage til antipsykiatrien i 1970’erne og et katalog over stråmandsargumenter”.
I psykiatrikredse er det indforstået, at man er kommet videre siden antipsykiatrien. Men er man nu det? Er man overhovedet kommet nogen vegne med den biomedicinske forskning? Og hvorfor forholder P.V. sig ikke til substansen i A.S. bog fremfor at forsøge at latterliggøre den? Er det ikke snarere P. V. der er latterlig eller måske snarere stærkt manipulerende?
Hvis vi skal blive i terminologien med forældede problematikker, så er ”den moderne biomedicinske psykiatri” oldnordisk. Det er den, fordi der ingen sammenhæng er mellem behandling og lidelse. Man ordinerer psykofarmaka, uden at der er nogen påvist årsag til at bruge den. Samtidig undlader man at oplyse befolkningen om, at de kan blive afhængige af disse farlige lægemidler, og at folk ved langtidsbrug kan ende med at være invaliderede. Tag blot et kig på landets psykiatriske bosteder eller på nogen af de lukkede psykiatriske hospitalsafdelinger, så vil I se mennesker, der er medicineret til ukendelighed. Men det er som udgangspunkt lukket land for offentligheden.
Substansen i Anders Sørensen bog handler netop om, hvor svært det kan være at trappe ud af psykofarmaka, og om hvordan disse lægemidler påvirker hjernen. Efterhånden har der været en del mennesker, som er stået frem og har fortalt om de meget alvorlige gener, de får, når de forsøger at stoppe med medicinen, herunder også læger og forskere. Jeg har selv interviewet en del. Disse beretninger fra førstehåndskilder er troværdige. En af dem er forsker og professor, og efter at have sat sig ind i området vurderer han, at depressionsmedicin aldrig burde være godkendt. Læserne kan læse den fulde artikel på PsykiatriAvisen og selv afgøre, hvem de synes er mest troværdig P. V. eller de mennesker, som er ramt af alvorlige bivirkninger.
20 dage med psykofarmaka gjorde læge syg i flere år
P.V. har i flere årtier – sammen med resten af psykiatrien – fortalt befolkningen, at psykisk lidende har brug for psykofarmaka, fordi de har en kemisk ubalance i hjernen, og at de har brug for medicin. Denne teori blev endelig tilbagevist, da en række britiske forskere i 2022 fremlagde forskning, der aflivede den falske teori.
Da det skete, forsvarede psykiatrien sig med, at det var meget mere kompliceret end ubalancer i serotonin og dopamin. Det samme gør P.V., så er det ikke snarere P.V der er karikeret? Først fortæller han befolkningen, at de er deprimerede, fordi de har en kemisk ubalance i hjernen. Da den teori bliver tilbagevist svarer P.V. at sådan er det ikke – det er meget mere kompliceret. Hvem kan tage det alvorligt? Det er da sølle!
Da DR i 2013 bragte en række kritiske dokumentar programmer om depressionsmedicin, blev P.V. meget vred og sammenlignede det med, at man skulle lave programmer om, at sukkersyge skulle holde op med at tage insulin.
» Det er folk, der har behov for det, og de her programmer får dem til at få det mærkeligt med at tage deres medicin,« sagde Poul Videbech til fagbladet Journalisten.
Men er det ikke kun godt, at folk får det mærkeligt med at tage medicin, som ikke har nogen dokumenteret effekt, og som tilmed er farlig?
P.V. er tilsyneladende fortaler for, at man skal undlade at fortælle befolkningen sandheden om, hvordan psykofarmaka virker. Derfor kan P.V., der endda rådgiver Sundhedsstyrelsen om psykiatri, på ingen måde anbefales. Han er i bedste fald et pjok. I værste fald til skade for befolkningen.
Ugeskrift for Læger, som er lægernes fagblad, har ikke ønsket at bringe dette debatindlæg, som er skrevet af Gitte Rebsdorf, der er aktivist, debattør og journalist og redaktør på PsykiatriAvisen.
Meget kort – Psykolog Anders Sørensen har skrevet den bog, der med meget stor sandsynlighed kan kaldes dette århundredes mest vigtige bog.
Det er fuldstændigt uhørt så mange mennesker, der er , her i Danmark, der er fuldstændigt fanget i de mange gange meget frygtelige og både fysiskt og psykisk smertende bivirkninger fra psykiatriens piller. Det er FULDSTÆNDIGT uhørt.
Nu har vi endelig en bog der kan fortælle alle, hvordan man skal / kan forholde sig, i forbindelse med ned – / ud – trapning af omtalte piller. Og ikke mindst hvad man kan forvente, og endelig – at man KAN. man kan rappe ned / ud.
Bogen er en heltegerning af de helt store. Og er skrevet med masser erfaring på, og mange års undersøgelser, forskning OG helt praktisk erfaring med at hjælpe mennesker i denne forbindelse.
Måske nogle ser dette som forkert, at dette værk som psykolog Anders Sørensen har skrevet, er forkert og hviler på ” lidt sådan hippie – agtig antipsykiatrisk omgang med sandheden “. 1 : i så fald er det deres store tab. 2 : og personligt finder jeg, at, at give udtryk for sådanne holdninger er både flabet og ganske uforskammet. Dog ikke uventet.
Husk alle debatindlæg skal være forsynet med fornavn og efternavn.
Du kan læse retningslinjerne her:
https://www.psykiatriavisen.dk/om-avisen/retningslinjer-for-debat-paa-psykiatriavisen/
Fornuft vs Poul Videbech
Det skingre personangreb på Anders Sørensen i forbindelse med anmeldelsen af hans nyligt udgivne bog ”Noget I bør vide…”, der omhandler udtrapning af psykofarmaka, mangler sidestykke.
F.eks. er Poul Videbechs insinuation om økonomisk interessekonflikt direkte perfid og åbner en ladeport for mudderkastning. Meget useriøst.
Faktisk kan man omvendt postulere, at det i den grad er psykiatrien generelt, der er i lommen på medicinalindustrien, primært gennem ”forskerpenge”, og måske er det derfor Poul Videbechs angreb går efter manden frem for bolden.
Jeg har endnu ikke læst bogen, men hørte et interview med forfatteren på Socialt indblik, og er ikke et sekund i tvivl om, har aldrig været det, at Anders Sørensen har fat i et vigtigt emne.
Jeg smed selv medicin i skraldespanden, da jeg slap fri af psykiateres kløer, for 20 år siden var der ingen støtte at hente, så jeg har gjort alt selv, kunne ikke drømme om frivilligt at sluge piller, som smadrede min hjerne, mit stofskifte og frarøvede mig min hjernekapacitet og veludviklet bevidsthed, et sekund læn gere end jegblev påtvunget disse livsfarlige stoffer.
Finder der fagfolk, som A.S.,som mener de kan hjælpe, vil det kun være positivt, såfremt man er villig til at erhverve sig dyb selvindsigt i egen situation, følelsesliv, og de traumer psykiatere evt har påført en.. for det sidste er desværre tilfældet for mange, som har oplevet sig udsat for tvang og overgreb I psykiatrisk regi.
Jeg hilser bogen velkommen …