Psykiater med tætte bånd til industrien misinformerer om behandling

Ifølge psykiater Charlotte Emborg Mafi så lever skizofrene patienter, der får depotbehandling, altså medicin, som er i kroppen hele tiden, længere end dem, der får piller eller dråber. En britisk ekspert er uenig. Psykofarmaka øger dødeligheden.

Af Gitte Rebsdorf

Den danske psykiater Charlotte Emborg Mafi fra Region Midtjylland gør i Psykiatrisk Tidsskrift reklame for en særlig behandling til psykiatriske patienter. Ifølge psykiateren så har skizofrene patienter, der får depotbehandling, en lavere dødelighed på 33 procent sammenlignet med dem, der får piller og dråber.

”Sådan en lavere dødelighed er et meget markant resultat. Og når vi nu ved fra statistikkerne, at skizofrene lever 15-20 år kortere end befolkningen generelt, opnår vi en stor gevinst, hvis vi kan sætte ind med behandling, der formindsker den store forskel i dødelighed, sagde overlæge og funktionsleder i OPUS og Ambulatoriet på Aarhus Universitetshospital i Risskov til Psykiatrisk Tidsskrift i 2018.

Charlotte Emborg henviser til et svensk studie med Jari Tihonen fra Karolinska Instittuet i Stockholm i spidsen.

Men ifølge den britiske professor og psykiater Joanna Moncrieff så er det usandsynligt, at langtidsvirkende antipsykotisk medicin skulle formindske dødeligheden blandt skizofrene patienter.

”Tværtimod så ved vi, at antipsykotisk medicin øger dødeligheden, og at patienterne bliver ramt af kardiovaskulære sygdomme, overvægt, initiativløshed og forandringer i hjernen,” siger den britiske forsker og henviser til et studie om lang tids brug af neuroleptika, også kendt som antipsykotisk medicin.

Dødeligheden blandt skizofrene patienter bliver altså ikke lavere ved at bruge depotmedicin sådan som Charlotte Emborg Mafi siger det.

Hvis man kigger nærmere på det svenske studie, så er der tale om et registerstudie med data fra cirka 30.000 mennesker i alderen 16-64 år, som er inddelt i grupper og sammenlignet; En gruppe med skizofrene, som er medicineret med piller og dråber og en gruppe, som har fået langtidsvirkende medicin sprøjtet ind i en muskel.

Men for at kunne sige at depotbehandling mindsker dødeligheden, burde der idealistisk set være gennemført et RCT studie, altså et lodtrækningsforsøg, hvor man havde sammenlignet depotbehandling med skizofrene, der aldrig har været medicineret, påpeger Joanna Moncrieff fra University College London.

”Resultaterne i studiet giver overordnet set ikke mening. Det forskerhold, som står bag studiet, begyndte for nogle år siden at publicere forskning om, at antipsykotisk medicin mindsker dødeligheden. Men vi har længe vidst, at det modsatte er tilfældet, ” siger den britiske forsker og henviser til en analyse fra den amerikanske videnskabsjournalist Robert Whitaker.

Hvorfor depotmedicin?

Depotbehandling er kommet til, fordi mange psykiatriske patienter ikke ønsker at tage såkaldt antipsykotisk medicin. For at imødegå dette har medicinalindustrien udviklet et præparat, som kan sprøjtes ind i en muskel som et depot, hvorfra der løbende frigives medicin. Herved har patienterne ikke nogen mulighed for at slippe af med den medicin, som de ofte ikke ønsker.

”Depotbehandling fratager i endnu højere grad patienterne deres selvbestemmelse. Mange finder det nedværdigende, og det fjerner folks mulighed for selv at kunne kontrollere og vælge behandlingen,” siger Joanna Moncrieff

Sådan ser Charlotte Emborg Mafi ikke på det. Hun taler i stedet om at af stigmatisere den kontroversielle behandling, og siger til Psykiatrisk Tidsskrift, at patienterne ikke længere ser depotbehandling som tvang:

”I dag ser de mest depotmedicinen som en sikkerhed mod tilbagefald. Så hos os har vi fået af stigmatiseret injektionerne,” siger hun.

Men hvad siger patienterne selv? Synes de også, at depotbehandlingen er blevet af stigmatiseret? Det får vi intet at vide om i Psykiatrisk Tidsskrift, som er en del af Sundhedspolitisk Tidsskrift. Tidsskriftet har slet ikke hørt patienterne, men referer blot en anden hånds kilde, nemlig Charlotte Emborg Mafi.

Skal industrien bestemme?

Men Charlotte Emborg Mafi tjener andre interesser end patienternes og er tilknyttet flere medicinalvirksomheder, herunder også danske Lundbeck Pharma A/S, som netop fremstiller og sælger antipsykotisk medicin.

I en treårig periode fra 2022-2024 har Charlotte Emborg Mafi været tilknyttet i alt otte medicinalvirksomheder og har herved opnået et samlet honorar på omkring 325.000 kroner, viser Lægemiddelstyrelsens liste over sundhedspersoner med tilknytning til industrien.

Sådanne interessekonflikter er generelt set dårlige, mener formanden for Læger Uden Sponsor, Mats Lindberg

”Tilgængelig forskning viser, at den slags forhold påvirker lægers holdninger og præparatvalg og jeg er selv skeptisk over for den slags relationer,” siger han.

PsykiatriAvisen ville gerne have spurgt Charlotte Emborg Mafi, hvordan samarbejdet med industrien påvirker hendes arbejde. Og hvem hun lytter mest til patienterne eller industrien. Men Charlotte Emborg Mafi skriver i et mailsvar:

 

”Jeg ønsker ikke at stille op til interview, og frabeder mig hermed at du sender flere mails til mig. 

Mvh overlæge Charlotte Emborg Mafi ”

 

 

Hvis du ønsker at få indblik i, hvordan patienter oplever direkte eller indirekte tvang, kan du læse artiklen:  Trine smadrede en afdeling i afmagt og medicinrus