Det er bekymrende at medicinalindustrien kan spille en rolle i undervisningen af gymnasielever, mener SF, der vil have både undervisnings- og sundhedsminister i tale.
Af Gitte Rebsdorf
SFs psykiatriordfører Charlotte Broman Mølbæk stiller spørgsmål til både sundhedsminister Sophie Løhde (V) og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i sagen om et undervisningsmateriale om depression, angst og stress. Det er finansieret af Lundbeckfonden med 1,5 millioner kroner.
”Jeg bliver bekymret for fagligheden, og derfor bliver vi nødt til at se på, hvordan vi kvalitetssikrer undervisningsmaterialer i gymnasierne. Psykiatere, der har tætte forbindelser til industrien, bør ikke være afgørende for undervisningsmaterialet. Det er vi nødt til at få sat nogle grænser for, og vi er nødt til at have mere transparens,” siger Charlotte Broman Mølbæk.
Som beskrevet tidligere i PsykiatriAvisen bliver undervisningsmaterialet kritiseret for at være ensidigt og misvisende. Mindst en af de eksperter, der medvirker, er tilmed på lønningslisten hos flere medicinalvirksomheder.
Psykiater og professor Maj Vinberg fra Psykiatrisk Center Nordsjælland har alene i 2023 og 2024 modtaget 62.750 kr. i honorar fra virksomhederne Janssen Cilag International, Janssen-Cilag A/S og Lundbeck Pharma A/S.
Ensidig tilgang
Hun bliver kritiseret for at fremstille psykiske lidelser på en ensidig måde, når hun i undervisningsmaterialet udtaler følgende om det at have en depression:
”Det er en alvorlig psykisk sygdom, som findes i forskellige former og som kendetegnes ved, at folk mister lysten og glæden. De er typisk trætte og uoplagte.”
Men både professor Karsten Juhl Jørgensen fra Cochrane Danmark på Syddansk Universitet og privatpraktiserende psykolog Niels Bagge har som beskrevet i PsykiatriAvisen peget på, at alle psykiatriske diagnoser er usikre, og at de ikke kan stilles med samme sikkerhed som et brækket ben.
Informationerne i undervisningsmaterialet bør være fagligt korrekte, og bør give eleverne en bred forståelse af, hvad det vil sige at have en psykisk lidelse, mener Charlotte Broman Mølbæk, der dog understreger at hun ikke selv har set materialet.
” Vi taler meget om unges mistrivsel, og det er vigtigt, at vi som samfund får en bred forståelse af, hvad det handler om. Vi bør også se på, hvordan vi griber mistrivslen an. Det bør ikke kun handle om, at der bor en sygdom i det enkelte menneske og at det er de unge, som er problemet. Det er en meget individualiseret tilgang. Vi skal også se på, hvad det egentlig er de unge mistrives over. Det kan være problemer i familien, med mobning eller med den måde vores skoler er indrettet på,” siger hun.
Industriens interesser
Det er filmproduktionsselskabet, CFC Kort & Dok der i samarbejde med Systime, som er en platform for digital undervisning målrettet gymnasier, der har produceret en række film eller videoer om depression, angst og stress med støtte fra Lundbeckfonden.
Noget tilsvarende er set tidligere, da TrygFonden gav økonomisk støtte til en bus, der kørte rundt til folkeskolerne for at informere om ADHD.
Det skete samtidig med at TrygFonden havde tætte forbindelser til lægemiddelvirksomhederne. Koncernchef i LIF, Ida Sofie Jensen har siden 2011 været med i TryghedsGruppens bestyrelse.
Når vi som samfund lader industrien spille en så stor rolle er der en risiko, påpegede Karsten Juhl Jørgensen fra Cochrane Danmark på Syddansk Universitet i sidste udgave af PsykiatriAvisen.
”Vi skal være indstillede på, at de opnår det som er til fordel for industrien. Og det er ikke nødvendigvis det som er i samfundets interesse,” sagde han.
Charlotte Broman Mølgård ønsker dog ikke at ændre på industriens eller fondenes muligheder for at donere penge til bestemte foretagender.
”Industrien må gerne putte penge i undervisningen. Men det skal ske med et almennyttigt sigte. Det bør være bedre reguleret, end det er tilfældet i dag, og erhvervsdrivende fonde skal ikke være mulighed for at få indflydelse på det faglige indhold,” siger hun.
Læs også artiklen om psykiater, som er budbringer for Lundbeck
