Hvad er meningen med psykiatrien?

Hvad er meningen med psykiatrien? Det er et spørgsmål, som sjældent bliver stillet. For der bliver som sådan ikke sat spørgsmålstegn ved psykiatriens eksistensberettigelse eller raison d’être?

Men det er der grund til at gøre. For virker psykiatrien overhovedet, og hvis ikke, er psykiatrien så med til at vildlede befolkningen?

1. Helbreder psykiatrien?

Det er påvist, at psykiatriens primære ”metode”; medicinering, ikke helbreder, snarere tværtimod. Den er skadelig, både for hjernen og for kroppen, og  ifølge oplysninger fra foreningen Bedre Psykiatri er medicinen en af de væsentligste grunde til at mennesker med psykisk sygdom lever mellem 15 og 20 år kortere end den øvrige befolkning

Ifølge en artikel på Mad in America fordobler antidepressiv medicin ikke alene risikoen for selvmord, men også for gennemførte selvmord.

2. Hvorfor medicinerer man så?

Da psykiatri er en ”lægevidenskab” bør den vel sigte på at hjælpe, lindre, forsøgsvist helbrede, eller noget lignende? Men nej, målet er vel snarere at passivisere, ”så patienten ikke bliver udadreagerende” Man søger at ”beskytte offentligheden” med psykiatrien som kampenhed mod patienten; den afsindige, den farlige, dæmonen, der skal uskadeliggøres før denne skader andre!

Finanser spiller utvivlsomt også en rolle.

Ifølge Lægemiddelindustriforeningen, Lif, så er Danmarks samlede eksport af lægemidler steget med 800% siden 1997, fra ca. 15 mia. til ca. 136 mia. (2023).

Dette udmønter sig immervæk i betragtelige skatteindtægter for staten, og er samtidig en industri i rivende udvikling, også hvad arbejdspladser angår. Risikoen er, at ”staten” føjer industrien og tillader et medicineringssystem, der er farligt for en masse mennesker.

3. Hvis målet med medicineringen er at passivisere, bør psykiatrien så være en del af lægevidenskaben? Behandlingen helbreder ikke, men skader i mange tilfælde patienten.

Nej! Man kan ikke have en lægevidenskab, der skader samtidig med, at formålet er at kontrollere. Det står i skarp modsætning til den hippokratiske lægeed, og da psykiatere er lægeuddannede, bør deres moralske kompas efterses af uafhængige eksperter.

Desuden er psykiatrien ofte i konflikt med basale menneskerettigheder.

4. Er det at lide psykisk en sygdom på lige fod med en somatisk sygdom?

Det, psykiatrien fejlagtigt betegner som ”sygdomme i sindet”, er et evolutionært produkt af overlevelsesmekanismer, der kan variere i større eller mindre grad. Kort sagt, der er en grund til, at vi føler angst, en følelse af, nogen forfølger os, osv. Det er overlevelsesmekanismer, der har til formål at beskytte os fra farer. Hvis vi ikke vil prøve at forstå, hvorfor de sindstilstande fremkommer i det enkelte individ; de primære grunde, og det vil psykiatrien konsekvent ikke, kommer vi aldrig til at helbrede lidende mennesker, endsige hjælpe, for den sags skyld. Med denne konklusion in mente, bør forståelsen bunde i erkendelsen af, at grund til lidelse, i de allerfleste tilfælde, kommer af ydre omstændigheder, ikke indre. Ergo er det ikke sygdomme, men individets reaktion på sociale forhold, opvækst, (traumatiserende) oplevelser, osv., der præger individets syn på omverdenen. Og dette er vigtigt for især politikere at forstå, da de netop er med til at skabe vilkår og ydre omstændigheder for befolkningen.

5. Har psykiatrien udviklet sig til en slags ”religion”?

Ja! De egentlige formål med psykiatrien er skjulte for befolkningen, og i stedet ”tror” man på psykiatrien; man tror, medicin og psykiatri er goder for ”patienten” uden egentlig at vide særligt meget. Psykiatere har udviklet sig til ”guruer” eller ”præster”, der skal ”vejlede” eller ”omvende” befolkningen, især med skræmmekampagner. De traditionelle mediers syn på psykiatrien er også meget ensidigt, i de allerfleste tilfælde i psykiatriens favør.

Dette debatindlæg er skrevet af Stefan Holm