Psykiatrien rummer større skandaler end den fra Randers

På afsnit C i Randers er en psykiatrisk overlæge blevet fyret. Men hvori består hans forbrydelse og hvad med alle de andre skandaler i psykiatrien? Er journalister nyttige idioter for en stand af psykiatere med tætte forbindelser til industrien?

Af Gitte Rebsdorf

Forleden havnede ”skandalesagen fra Randers”, som den bliver kaldt, som tophistorie på TV-avisen. Her blev det fortalt, at en fyret psykiatrisk læge nu var blevet politianmeldt.

Efter at journalister på Frihedsbrevet har ”afsløret”, at psykiateren, Kristian Kærup Sloth, KKS, er blevet sendt hjem og siden fyret, efter at have begået alvorlige fejl, er Danmarks Radio fulgt efter med mange selvstændige historier. Berlingske Tidende, Politiken og Kristeligt Dagblad har også bragt historien.

Men at mange journalister løber i samme retning, er ikke i sig selv et kvalitetsstempel, og spørgsmålet er, om der overhovedet er hold i denne sag, og om ikke psykiatrien rummer større skandaler end den fra afsnit C i Regionspsykiatrien i Randers.

Først og fremmest er det vigtigt at finde ud af, hvilke fejl KKS har begået ifølge de medier, som har bragt historien til torvs.

Alvorlige behandlingsfejl

Ifølge Frihedsbrevet består psykiaterens forbrydelse i alvorlige behandlingsfejl. Det  fremgår af en historie fra 5. september, hvor de skriver:

”Et selvmord, to drabsforsøg og en række voldelige overfald knyttes til alvorlige behandlingsfejl i 12 patientsager i Regionspsykiatrien Randers. 

Det kan Frihedsbrevet nu afsløre på baggrund af flere aktindsigter og kilder tæt på sagen. 

Fejlene er begået af Kristian Kærup Sloth, som indtil for nylig var ledende overlæge på hospitalets Afsnit C.

Selvmord, drabsforsøg og voldelige overfald. Det er alvorligt. Det er endnu mere alvorligt at indikere, at det er en konsekvens af Kristian Kærup Sloths arbejde.

Kolleger initierer fyring

Når man nærlæser Frihedsbrevets artikel fra den 5. september, så fremgår det, at journalisterne primært bygger deres historie på klager eller bekymringshenvendelser fra Kristian Kærup Sloths anonyme kolleger.

Frihedsbrevets journalistik bliver betegnet som en afsløring. Men hvori består afsløringen? Er det ikke snarere en historie, der er plantet af de kilder/kolleger, som står bag bekymringshenvendelserne til Styrelsen for Patientsikkerhed?

Ifølge Frihedsbrevet mener 14 centralt placerede kilder, at der er sket en forkert behandling på afsnit C.

”De har arbejdet sammen med Kristian Kærup Sloth om konkrete patientforløb i perioden fra 2017 frem til 2024. Kilderne fortæller til Frihedsbrevet, at sagen om Kristian Kærup Sloth kan være mere omfangsrig end de 12 sager, som lige nu bliver undersøgt af Styrelsen for Patientsikkerhed.”

I artiklen er der ingen begrundelse for, hvorfor det er nødvendigt, at disse kilder optræder anonymt. Det er svært at se, at kilderne skulle have behov for det. Det svækker deres troværdighed.

At kolleger mener, at KKSs arbejde er mangelfuldt eller fejlbehæftet er ikke ensbetydende med, at det rent faktisk er det. Det dokumenterer i sig selv intet. Og journalisterne undlader at undersøge, om der er hold i de klager, som deres kilder er ophav til. Det er betænkeligt.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Kristian Kærup Sloths tilgang til psykiatrien adskiller sig fra den gængse psykiatri.

Frihedsbrevets journalister beskriver da også selv KKS som ”en flittig debattør i psykiatri-spørgsmål”. Men i deres artikler undlader de helt at forholde sig til kernen i den debat. Det er en mangel.

Kunne kritikken fra KKSs kolleger i virkeligheden handle om, at den herskende psykiatri ikke tåler andre tilgange i psykiatrien?

I fald er det ikke første gang, at kritikere bliver fjernet. Desuden er det ikke sjældent, at ansatte og forskere frygter at miste job eller jobmuligheder, hvis de står frem med kritik.

Frihedsbrevets journalister har tilsyneladende undladt at forholde sig til disse anonyme kollegers motiver, og læserne får ikke svar på, om kritikken af KKS i virkeligheden handler om, at tilhængerne af den biomedicinske psykiatri ikke tåler at blive modsagt.

En fejl at reducere medicin?

Klagerne fra KKSs kolleger går ifølge Frihedsbrevet fem år tilbage:

”i 2019 kom den første advarsel om overlægens kontroversielle og i værste fald farlige tilgang til at behandle psykiatriske patienter. En ansat på Afsnit C slog alarm i en sag, der drejede sig om liv og død. ” 

Om liv og død. Det lyder dramatisk. Kollegaen til KKS sender ifølge Frihedsbrevet en bekymringshenvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed. Bekymringen handler ifølge Frihedsbrevet om, at patienten er trappet ud af medicinsk behandling, og at dørene på afsnittet er åbne.

Men det er ikke nogen fejl at trappe psykisk lidende mennesker ud af medicin. Det er heller ikke dokumenteret og sandsynliggjort, at denne udtrapning skulle være årsag til selvmord, selv om Frihedsbrevet insinuerer dette i sin artikel fra den 5. september:

”Forfatteren af bekymringsskrivelsen slutter af med at skrive, at vedkommende faktisk er bange for, at patienten “dør af det – og det sørgelige er, at vi ved hvilken behandling, der skal til, men jeg tror, han (Kristian Kærup Sloth, red.) er for stædig og for stolt”. 

Frihedsbrevet er bekendt med patientens identitet, der to år efter klagen begik selvmord. Frem til selvmordet var patienten i behandling hos Kristian Kærup Sloth. 

Selvmord er desværre ikke sjældent i psykiatrien, og fordi patienten ifølge Frihedsbrevet har været i behandling hos KKS frem til selvmordet, er det ikke ensbetydende med, at der er sket behandlingsfejl? Og i fald hvad er det så for behandlingsfejl? Burde det ikke være afdækket, før man sætter dette selvmord i forbindelse med KKS?

Selv afviser KKS, at der er begået fejl, og ifølge Frihedsbrevet svarer KKS således om bekymringshenvendelsen fra 2019:

“Jeg kan dog sige, at henvendelsen til styrelsen naturligvis blev behandlet – og vores behandling rejste ingen bekymringer”.

244 selvmord under indlæggelse i psykiatrien

Men hvad med alle de andre selvmord i psykiatrien? Dem skriver Frihedsbrevet intet om. I en niårig periode fra 2007-2015 har der årligt været mellem 22 og 37 selvmord. Flest i 2009. Færrest i 2007.

Det kom frem i 2017 efter, at det socialdemokratiske folketingsmedlem Yildiz Akdogan havde stillet spørgsmål til ministeren. Tilsammen i disse år har der været 244 selvmord under indlæggelse på psykiatriske hospitaler.

Det burde give anledning til undren, at folk begår selvmord, mens de er i behandling og indlagt i psykiatrien? Burde de ikke få det bedre? Det undersøger myndighederne tilsyneladende ikke.

Mangelfuld research

I bekymringshenvendelsen fra den ansatte på afsnit C fremgår det, at ”psykiatrien ved hvilken behandling der skal til for at behandle psykisk lidende.”

Nej, det gør psykiatrien ikke. Psykiatrien er kun i sjældne tilfælde i stand til at hjælpe lidende mennesker.

Det er netop kernen i denne sag; Hvad er den bedste behandling; den som KKS står for eller den som den gængse psykiatri står for? Det bliver læserne ikke klogere på ved at læse Frihedsbrevet, og journalisterne godtager ukritisk præmissen om, at psykofarmaka er nødvendigt og godt. Det er mangelfuld research.

Hvis behandlingen havde virket, ville vi ikke se alle disse selvmord.

Og hvad med de medicin relaterede dødsfald, som vi hører mindre og mindre om?

Ifølge Danmarks Statistik døde 3954 mennesker med psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser i 2022. Men man dør ikke af en psykisk lidelse. Så hvad er disse mennesker døde af?

Der er forældre, som har mistet deres børn i psykiatrien efter store doser psykofarmaka, sådan som det skete for Dorrit Cato Christensen. Hvad med de ansvarlige psykiatere i sådanne sager? Hvorfor er de ikke blevet fyret?

At behandlingen ikke virker, ses også ved, at antallet af førtidspensioner blandt mennesker med mentale lidelser er steget efter psykofarmaka, kom på markedet.

Psykofarmaka er alfa og omega i psykiatrien. Men når man undersøger forskningen, viser det sig, at psykofarmaka som udgangspunkt ikke virker, men skader. Midlerne kan have en dæmpende effekt på kort sig. Men grundlæggende mangler der evidens, sådan, som det er beskrevet i flere artikler på psykiatriavisen.

De fleste psykiatere er, som jeg skrev det i min kronik i Politiken tidligere på året, vidende om, at der ikke er effekt. Men de undlader som regel at oplyse om det.

Så hvorfor er det en forbrydelse, at Kristian Kærup Sloth forsøger at minimere brugen af disse lægemidler? Hvorfor er det en behandlingsfejl?

Folketinget har i flere omgange forsøgt at indføre medicinfri behandling i psykiatrien sådan som et flertal gjorde det i 2001. Det er sket, efter at der har været kritik af den ofte skadelige behandling i psykiatrien. Men selv om et flertal af folkevalgte politikere har vedtaget medicinfri behandling har førende psykiatere stillet sig i spidsen for, at det aldrig er blevet gennemført. De mener, at sindslidelser er sygdomme i hjernen som skal behandles med medicin.

Hvilken faglighed?

Hos Danmarks Radio, der har kørt flere medieplatforme og journalister i spil, bliver KKSs behandling ligeledes beskrevet som; Mangelfuld. I en artikel den 25. november kan man læse følgende:

”Der er indtryk af, at der er en meget åben dør, hvor selv farlige patienter må forlade afdelingen efter kort tids indlæggelse.

Derudover beskrives også en mangelfuld stillingtagen til den medicinske behandling”.

Danmarks Radio fortæller videre, at de mange klager eller henvendelser fra KKS kolleger har ført til, at Region Midtjylland er gået i gang med en omfattende granskning af 1500 patientforløb.

Men der er næppe tale om en uvildig gennemgang. DR skriver, at det er speciallæger, altså psykiatere, der gennemgår patientforløbene, og de repræsenterer som udgangspunkt det herskende paradigme.

En stikprøve har vist, at 60 procent af de patientforløb, der er gennemgået, er under lægefaglig standard. 

”Speciallægerne har nu tjekket 181 patienters journaler siden 2017, og af dem betegnes 101 som værende ‘under lægefaglig standard’ – svarende til hele 56 procent,” skriver DR.

Men hvad er det for en lægefaglig standard KKSs behandling bliver målt i forhold til? Og hvad er det han ikke lever op til? Det bliver ikke oplyst.

Som den amerikanske videnskabsjournalist Robert Whitaker har skrevet, så er psykiatrien kendetegnet ved ”bad science”. Så hvordan kan man vurdere KKSs arbejde op imod noget, som er kritiseret for at være af ringe videnskabelig karakter?

For år tilbage skrev Politiken  om problemer med overmedicinering og med polyfarmaci, som er samtidig medicinering med to eller flere præparater.

Som jeg husker det, blev ingen psykiatere fyret i den forbindelse. Heller ikke psykiater Henrik Day Poulsen, der udtalte, at det er uproblematisk at bruge doser tre gange så høje som det anbefalede.

Men er vi kommet problemet med overmedicinering og polyfarmaci til livs. Nej. Senest har PsykiatriAvisen skrevet om, hvordan en kun 17-årig pige bliver behandlet med Clozapin og med polyfarmaci.

For at finde ud af hvor omfattende problemet er, kræver det en undersøgelse. Sundhedsdatastyrelsen har ikke tal for overmedicinering og polyfarmaci.

Men dem, der har magten, er ikke interesseret i sådanne undersøgelser, og i dag er kritikken af psykiatrien manet til jorden. Frihedsbrevet skriver om sig selv, at de er magtkritiske. Måske Frihedsbrevet kunne uddybe hvori det magtkritiske består? I historien fra Randers har mediet netop ladet sig føre af dem, der besidder magten: Psykiatere, embedsmænd og medicinalindustri.

Psykiatrien er  styret af medicinalindustrien, der med hjælp fra førende psykiatere vildleder og misinformerer befolkningen. Magten bliver fuldkommen, når førende medier lader sig spænde bag den vogn.