Psykiatrien sætter sig i sproget, som når man betegner sårede mennesker som sårbare, skriver Stefan Holm i dette debatindlæg.
Som autodidakt forfatter og amatørlingvist korser jeg mig (selvom jeg ikke er kristen!) over sproglige nyskabelser, der tilsigter inklusion og tolerance, men som i virkeligheden har den modsatte effekt.
Er folk med psykiatriske, til tider misvisende, diagnoser sårbare?
Hvis man ser på, hvad disse mennesker, i deres liv, har oplevet, så er mit rungende og klare svar; NEJ!
Langt størstedelen af psykiatriske patienter har været udsat for uhåndterbare oplevelser, og disse (potentielle) traumer får lov til at forøges med dehumaniserende oplevelser som ECT-behandling og tvangsmedicinering i den psykiatri, der skulle hjælpe dem.
Det er for at sige det meget pænt; ikke konstruktivt, det er tværtimod ekstremt destruktivt.
At kalde traumatiserede mennesker sårbare, indikerer, at der er noget galt med dem i forvejen.
Det er lige i psykiatriens ”ånd” at kategorisere mennesker på denne måde, og jeg vil sige som modsvar, i favør, til disse mennesker, der forsvarsløst, endnu en gang etiketteres med endnu et lidet flatterende, og i tilgift; ekstremt stigmatiserendeudtryk; sårbar, at de i stedet er sårede.
Så vil nogle måske mene, at det er en meningsløs, semantisk diskussion om betydninger, men nej, det er en meget meningsfuld diskussion om indstillingen til det lidende menneske.
Lidelse er ikke en sygdom, som skal behandles med medicin, som risikerer at skade mere end det gavner.
Den herskende indstilling, som er psykiatriens, farver udtrykket sårbar til at være ekskluderende og stigmatiserende udtryk.
Hvad med, en gang for alle, at tage tyren ved hornene og udradere misforståelser og fejltagelser, som er foranlediget af psykiatrien, så udtrykket sårbar ikke afspejler dem (de syge) og os (de raske), men i stedet anerkender lidelsen som et naturligt, menneskeligt vilkår, der kan ramme os alle?
Hvad med at nyskabe en inkluderende sprogbrug, der rummer forståelse fremfor fordømmelse?
De fleste patienter i psykiatrien er sårede, ikke sårbare, punktum!
Enig – dog opfatter jeg nogle meget magtliderlige og forfængelige
personager som værende ekstremt
sårbare –
Fortsæt ordkløveriet og skab bedre
stemning og trivsel – eksempelvis
ved at erstatte psykiatriske sengepladser
med døgnpladser, der kan omfatte
alverdens øvrige aktiviteter –