Andre skriver

Presseklip søndag d. 31. marts, 2019

 

Digitale medier i søgelyset 

The Guardian, d. 30. marts, 2019

De britiske sundhedsmyndigheder, NHS, vil spørge børn og unge med mentale problemer om deres brug af digitale medier.

https://www.theguardian.com/society/2019/mar/30/nhs-psychiatrists-young-patients-social-media-mental-health

 

Antidepressiv medicin fordoblet på et årti i England

The Guardian, d. 29. marts, 2019

Forbruget af depressionsmedicin er steget markant i England. I 2018 blev der udskrevet mere end 70 mio. recepter på antidepressiv medicin. Det er næsten en fordobling fra de 36 mio. receptudskrivninger, der var i 2008. Tallene inkluderer alle præparater ordineret af National Health Service, NHS,  England, undtaget præparater uddelt på hospitaler og private ordineringer.

https://www.theguardian.com/society/2019/mar/29/antidepressant-prescriptions-in-england-double-in-a-decade

Hvorfor har jeg svært ved at fortælle at jeg har ondt i sindet?

Kronik i Dagbladet Jyllands-Posten, d. 29. marts, 2019

Jeg har ondt i sindet, og det har jeg aldrig turdet fortælle andre end min mor og psykologer. Men hvorfor egentlig ikke, spørger en kronikør.

https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE11274417/kan-vi-ikke-smide-facaden-til-storskraldjeg-har-ondt-i-sindet-og-det-har-jeg-aldrig-turdet-fortaelle-andre-end-min-mor-og-psykologer-men-hvorfor-egentlig-ikke/

 

Psykisk syge anbringes side om side med kriminelle

DR, d. 28. marts, 2019

Børn og unge, som har psykiske og sociale problemer, anbringes i stigende grad på sikrede institutioner, side om side med kriminelle. Sikrede institutioner bruges primært som alternativ til varetægtsfængsel for unge under 18 eller til unge der afsoner dom.

At være lukket inde i noget, der minder om et fængsel, det får han det jo ikke bedre af, siger Hanne Pedersen, som er mor til en ung mand der er blevet anbragt på en af landets sikrede institutioner.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/15-aar-autist-og-anbragt-bag-laas-og-slaa-psykisk-syge-anbringes-side-om-side-med

 

Psykotiske episoder kædes sammen med luftforurening

The Independant, d. 28. marts, 2019

Teenagere, som bor i byer med meget luftforurening, er i større risiko for at høre stemmer, lide af paranoia eller opleve andre psykotiske symptomer, ifølge nyt studie. Forskere advarer dog om, at der skal mere forskning til for at bevise en direkte sammenhæng.

Det er bredt accepteret, at mennesker, der lever i storbyer har større risiko for psykose, men årsagerne til dette kan ikke helt forklares.

https://www.independent.co.uk/news/health/psychosis-air-pollution-paranoia-teenager-mental-health-diesel-a8842106.html

 

Kan kosten påvirke vores følelser?

The New York Times, d. 28. marts, 2019

Ernærings psykiatere rådgiver patienter i hvordan bedre spisevaner kan være et redskab til at afhjælpe depression og angst samt fremme et bedre psykisk helbred. Dr. Drew Ramsey, som er en pioner på området ernærings psykiatri, mener, at dårlige spisevaner er en stor faktor i den depressionsepidemi, som hærger i USA.

https://www.nytimes.com/2019/03/28/well/eat/food-mood-depression-anxiety-nutrition-psychiatry.html

 

Forening: For få penge til psykiatri i sundhedsaftale

Ritzau telegram, d. 26. marts, 2019

Pårørendeforeningen Bedre Psykiatri mener, at der i den nye Sundhedsaftale afsættes for få penge til psykiatrien. Foreningens formand Thorstein Theilgaard peger på, at det bliver dyrere for samfundet på længere sigt, hvis der ikke investeres rettidigt i psykiatrien.

https://www.information.dk/telegram/2019/03/forening-faa-penge-psykiatri-sundhedsaftale

 

ADHD medicin forbundet med større risiko for psykose

Mad in America, d. 26. marts, 2019

Dobbelt så mange teenagere diagnosticerede med ADHD fik psykose på præparatet Adderall, sammenlignet med Ritalin, ifølge nyt studie. Andre studier har vist, at børn der bliver ordineret Ritalin er i dobbelt så stor risiko for at få hallucinationer, i forhold til børn der ikke ordineres ADHD medicin.

Det kan ifølge forskerne betyde, at tusindvis af børn og unge får psykose, da millioner bliver ordineret disse lægemidler i deres behandling.

https://www.madinamerica.com/2019/03/adderall-use-associated-increased-risk-psychosis/

 

 

 

 

 

Gå tilToppen