Presseklip søndag den 10. marts
Depressionsmedicin er svær at slippe af med
New York Times 5. marts 2019
Tusinder eller måske millioner af mennesker får voldsomme gener, når de stopper med at tage depressionsmedicin. Derfor bør udtrapning foregå gradvist, og kan ikke klares på fire uger, som hidtil antaget, men kan derimod vare måneder eller år. Generne viser sig som angst, elektriske stød i hjernen eller søvnløshed.
https://www.nytimes.com/2019/03/05/health/depression-withdrawal-drugs.html
Danmark vil også prøve hestebedøvelse mod depression
DR, 6. marts 2019
Depressionsramte, der ikke oplever bedring af traditionel medicin, kan nu blive tilbudt en ny medicin. Den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA har godkendt bedøvelsesmidlet ketamin til behandling af depression. Godkendelsen kommer ovenpå flere års forskning, der viser, at ketamin i flere tilfælde kan kurere depression hurtigere og mere effektivt end traditionel antidepressiv medicin.
Leder på Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning, Poul Videbech, er positiv over for USA’s beslutning om at godkende stoffet.
– Det bygger på forskning, der er 18 år gammel. Man har igen og igen vist, at ketamin har en hurtig og effektiv effekt over for depressioner, hvor alt andet har været forsøgt uden held, siger Poul Videbech.